Hvordan byder du på solceller til kommuner og offentlige institutioner?
Af Smart Solar redaktion · Opdateret
Kort svar
Kontraktens værdi og type afgør, om en offentlig solcelleopgave skal i EU-udbud. Pr. november 2026 er grænsen uden moms 1.611.360 kr. for varer og tjenesteydelser hos kommuner og regioner og 40.313.840 kr. for bygge- og anlægsarbejder. Du finder udbud på udbud.dk, byder elektronisk, dokumenterer egnethed med et ESPD og kan byde sammen med andre.
Det vigtigste
- Tærskelværdierne for 2026 og 2027 afgør, om opgaven skal i EU-udbud. Hvilken grænse der gælder, afhænger af ordregiver og kontrakttype.
- Udbud.dk samler de danske offentlige udbud. Mindre opgaver kan ligge på ordregiverens egen hjemmeside eller slet ikke blive annonceret.
- Du erklærer egnethed med et ESPD. Som udgangspunkt skal kun den, ordregiver vil tildele kontrakten til, fremlægge den endelige dokumentation.
- Små firmaer kan byde sammen som konsortium, støtte sig til en anden virksomheds kapacitet eller være underleverandør.
- Sene tilbud, forbehold og fejl i ESPD kan føre til afvisning. Læs udbudsmaterialet, før du kalkulerer.
Hvornår skal en offentlig solcelleopgave i udbud?
Opgaven skal i EU-udbud, hvis den anslåede kontraktværdi når tærskelværdien for den kontrakttype og den ordregiver, der gælder. Pr. november 2026 gælder beløbene for 2026 og 2027, opgjort uden moms.
| Kontrakttype | Staten | Regioner, kommuner mv. |
|---|---|---|
| Vareindkøb | 1.044.400 kr. | 1.611.360 kr. |
| Almindelige tjenesteydelser | 1.044.400 kr. | 1.611.360 kr. |
| Bygge- og anlægsarbejder | 40.313.840 kr. | 40.313.840 kr. |
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, tærskelværdier 2026 og 2027, gældende fra 1. januar 2026. Kontraktværdien opgøres uden moms, jf. styrelsens vejledning om udbudsloven.
Udbudsloven gælder for staten, regionale og kommunale myndigheder og offentligretlige organer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om udbudsloven nævner de almene boligorganisationer og universiteterne som eksempler på offentligretlige organer. En almen boligorganisation kan altså være omfattet af udbudsreglerne ligesom en kommune.
Ordregiver vurderer, om opgaven er vareindkøb, tjenesteydelse eller bygge- og anlægsarbejde, og det afgør, hvilken række i tabellen der gælder. Ifølge vejledningen regnes en vareleverance med montering og installation som tillægsydelse som vareindkøb, mens hovedformålet afgør blandede kontrakter. Ordregiver må ikke dele en opgave op for at omgå tærskelværdierne. Det samlede overblik over markedet finder du i guiden til solceller til erhverv.
Hvor finder du udbud på solceller?
Start på udbud.dk, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen driver, og følg derefter de ordregivere, du vil arbejde for. Styrelsen skriver, at udbud.dk samler de danske offentlige udbud ét sted.
- Søg med CPV-koder. Styrelsens side om CPV-koder har en søgefunktion, og der findes en kode for hver type vare, tjenesteydelse og bygge- og anlægsopgave. Brug de koder, der svarer til det, du leverer.
- Læs indkøbsplanerne. Statslige myndigheder skal varsle fremtidige indkøb på udbud.dk, og regioner og kommuner kan oplyse om deres planer. Så kan du forberede dokumentationen, før udbuddet kommer.
- Kig på ordregiverens egen hjemmeside. Under 100.000 kr. behøver ordregiver ikke annoncere på udbud.dk og kan fx vælge sin egen hjemmeside.
- Følg rammeaftalerne. SKI, Statens Indkøb og de kommunale indkøbsfællesskaber udbyder rammeaftaler. I løbetiden kan nye virksomheder ikke tilslutte sig, og en rammeaftale løber som udgangspunkt højst fire år. Du skal altså være med, når den udbydes.
Hvad skal dit tilbud dokumentere?
Du skal vise, at du er egnet til opgaven og ikke er udelukket, og at tilbuddet opfylder udbudsmaterialets krav uden forbehold. Egnethedskravene skal stå som minimumskrav i udbudsbekendtgørelsen.
| Punkt | Hvad du typisk lægger frem | Hvornår |
|---|---|---|
| Ingen udelukkelsesgrund | ESPD, senere serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller andre attester | ESPD med tilbuddet, attester før tildeling |
| Økonomisk og finansiel formåen | Oplysninger som udbudsbekendtgørelsen angiver, fx omsætning | ESPD med tilbuddet, dokumentation før tildeling |
| Teknisk og faglig formåen | Referenceliste, oplysninger om teknikere og udstyr, kvalifikationer, andel til underleverandører | ESPD med tilbuddet, dokumentation før tildeling |
| Selve tilbuddet | Pris og svar på underkriterierne | Inden tilbudsfristen |
Ordregiver kan som udgangspunkt ikke kræve en årsomsætning over det dobbelte af kontraktens anslåede værdi. Som reference kan ordregiver typisk bede om en liste over de betydeligste bygge- og anlægsarbejder fra de seneste fem år eller over varer og tjenesteydelser fra de seneste tre år.
ESPD er en egenerklæring og et foreløbigt bevis. Som udgangspunkt er det kun den tilbudsgiver, ordregiver vil tildele kontrakten til, der skal fremlægge den endelige dokumentation, og ordregiver skal give en passende frist. Start alligevel i god tid: kommer du selv for sent i gang med at indhente dokumentationen, kan du ifølge vejledningen ikke bruge anden dokumentation for din økonomiske formåen i stedet.
Over tærskelværdierne vurderes tilbuddet efter et af tre tildelingskriterier: pris (laveste pris vinder), omkostninger eller bedste forhold mellem pris og kvalitet. Ved det sidste tæller både pris og kvalitative underkriterier. Skriv tilbuddet efter underkriterierne, ikke efter hvad du selv finder vigtigst.
Kan små firmaer byde sammen?
Ja. Virksomheder kan byde sammen som konsortium, støtte sig til en anden virksomheds kapacitet eller bruge underleverandører.
Konsortium. Ordregiver kan ikke på forhånd kræve en bestemt retlig form, men kan kræve, at sammenslutningen antager en form efter tildelingen, fx hvis der kræves solidarisk hæftelse. Ordregiver kan også bestemme, hvordan I tilsammen opfylder egnethedskravene, og fx kræve, at I udpeger en fælles repræsentant eller en ledende partner. Hver deltager skal fremlægge sit eget ESPD.
Andres kapacitet. Du kan basere dig på en anden enheds økonomiske eller tekniske formåen, men ikke på dens ret til at udøve erhvervet. Du skal godtgøre, at du råder over den, typisk med en støtteerklæring. Den støttende virksomhed skal være juridisk forpligtet over for dig, og ordregiver kan kræve solidarisk hæftelse.
Underleverandør. Ordregiver kan kræve, at du anfører, hvilke dele af opgaven underleverandører løser. Ved bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelser skal kontrakten forpligte dig til at oplyse navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentant for dem. Har du brugt en underleverandørs kvalifikationer som dokumentation, skal du bruge netop dem.
Styrelsen skriver i sin vejledning om konsortier, at et konsortium for nogle små og mellemstore virksomheder kan være nøglen til at byde på opgaver, som de hver for sig er for små til at løse. Det kan også være relevant, når opgaven fordeler sig over flere fagområder. Styrelsen påpeger samtidig, at et konsortium kan svække konkurrencen, hvis virksomhederne kunne have budt hver for sig. Få en jurist til at se på samarbejdet, før I afgiver fælles tilbud.
Deler ordregiver opgaven i delkontrakter, kan det ifølge vejledningen blive lettere for mindre virksomheder at byde. Deler ordregiver den ikke, skal begrundelsen stå i udbudsmaterialet.
Vi modtager også henvendelser fra virksomheder og boligforeninger og søger installatører til dem.
Hvad sker der under tærskelværdierne?
For vare- og tjenesteydelseskontrakter er reglerne mere fleksible. Om ordregiver skal annoncere, afhænger af, om kontrakten har klar grænseoverskridende interesse. Bygge- og anlægsopgaver følger i stedet tilbudsloven.
Ordregiver vurderer klar grænseoverskridende interesse ud fra kontraktens genstand, værdi, branchen og stedet, hvor den udføres. Er interessen klar, skal ordregiver sikre passende offentlighed og annoncere på udbud.dk, hvis værdien er mindst 100.000 kr. Proceduren er fri, men skal følge ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Tildelingskriterier og underkriterier skal offentliggøres, og fristerne skal være passende. Udelukkelsesreglerne gælder ikke, men ordregiver kan lægge vægt på fx gæld til det offentlige, hvis det er offentliggjort i annonceringen.
Er interessen ikke klar, skal ordregiver sikre markedsmæssige vilkår, når værdien overstiger 500.000 kr. Under 500.000 kr. er kontrakten ikke omfattet af udbudsloven, men forvaltningsmyndigheder skal stadig følge de forvaltningsretlige principper.
Bygge- og anlægskontrakter under tærskelværdien følger tilbudsloven:
| Kontraktværdi (ekskl. moms) | Sådan indhenter ordregiver tilbud |
|---|---|
| Op til og med 300.000 kr. | Underhåndsbud fra én tilbudsgiver kan være nok |
| 300.000 kr. til 3 mio. kr. | Underhåndsbud fra mindst to og højst tre tilbudsgivere. Et eventuelt fjerde tilbud skal komme fra en tilbudsgiver uden for lokalområdet |
| 3 mio. kr. til udbudslovens tærskelværdi | Offentlig eller begrænset licitation |
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, få svar om tilbudsloven.
Små bygge- og anlægsopgaver kan altså tildeles uden offentlig annoncering. Her hjælper det at være kendt hos de kommuner og institutioner, du vil have som kunder, mere end at overvåge udbud.dk. Hvordan du vinder private erhvervskunder, står i fra privat til erhvervskunder og i hvor erhvervskunder til solceller kommer fra. Køber kommunen varmepumper i stedet, gælder de samme udbudsregler. Se varmepumper til erhverv.
Typiske fejl i offentlige tilbud
Disse fejl kan koste dig tilbuddet, uanset hvor godt det er kalkuleret.
- Du afleverer for sent. Et elektronisk udbudssystem tager ikke imod tilbud efter fristen, og et tilbud, der undtagelsesvist afleveres på anden måde efter fristen, tages ikke i betragtning.
- Du tager et forbehold uden at mene det. Ordregiver kan som klart udgangspunkt afvise et tilbud med forbehold. Det er uden betydning, hvad du kalder afvigelsen, og en tvetydig formulering regnes som forbehold. Du bærer risikoen for uklarheder.
- Du opfylder ikke et minimumskrav. Så skal ordregiver afvise dig som uegnet.
- ESPD mangler eller er udfyldt forkert. Det giver adgang til at afvise tilbuddet. Ordregiver kan som udgangspunkt bede dig rette det, men udbudsmaterialet kan have afskåret den mulighed, fx ved at skrive, at manglende dokumentation giver afvisning.
- Du skifter en underleverandør ud, som du har støttet dig på. Så er du forpligtet til at bruge den, du angav.
- Du læser ikke underkriterierne. Et billigt tilbud vinder ikke af sig selv: ved bedste forhold mellem pris og kvalitet tæller underkriterierne med.
Spørgsmål og svar
Hvornår skal en kommune sende en solcelleopgave i EU-udbud?
Pr. november 2026 er grænsen 1.611.360 kr. uden moms for varer og tjenesteydelser hos regioner og kommuner, 1.044.400 kr. hos staten og 40.313.840 kr. for bygge- og anlægsarbejder. Beløbene gælder for 2026 og 2027. Hvilken grænse der gælder, afhænger af, hvordan ordregiver klassificerer kontrakten.
Skal små opgaver under tærskelværdierne også annonceres?
Det afhænger af opgaven. Har en vare- eller tjenesteydelseskontrakt klar grænseoverskridende interesse og en værdi på mindst 100.000 kr., skal den annonceres på udbud.dk. Bygge- og anlægsopgaver under tærskelværdien følger tilbudsloven, hvor opgaver op til og med 300.000 kr. kan gå til ét underhåndsbud uden annoncering.
Kan jeg byde sammen med en anden installatør?
Ja. Virksomheder kan byde sammen som konsortium uden at oprette en bestemt selskabsform. Ordregiver kan dog kræve en form efter tildelingen, fx ved solidarisk hæftelse. Hver deltager afgiver sit eget ESPD. Hold samarbejdet inden for konkurrencereglerne, og få en jurist til at kigge på aftalen.
Hvad er et ESPD, og hvornår skal jeg dokumentere?
ESPD er en egenerklæring, der er foreløbigt bevis for, at du ikke er udelukket og opfylder egnethedskravene. Du afgiver det med tilbuddet. Som udgangspunkt skal kun den tilbudsgiver, ordregiver vil tildele kontrakten til, før tildelingen fremlægge den endelige dokumentation inden for en passende frist, som ordregiver fastsætter.
Kan jeg melde mig ind i en kommunes rammeaftale bagefter?
Nej. Så længe en rammeaftale løber, kan nye virksomheder ikke tilslutte sig den, og kredsen af leverandører kan som udgangspunkt ikke ændres. Rammeaftaler løber som udgangspunkt højst fire år, så følg udbuddet af dem og byd, når de genudbydes.
Kilder
- Tærskelværdier 2026 og 2027 — Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
- Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne (version 2, december 2024) — Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 11. december 2024
- Om udbud.dk — Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 4. december 2024
- Få svar om tilbudsloven — Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
- Udbud med deltagelse af konsortier — Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 6. december 2022
- CPV-koder — Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen