Hvilke lovpligtige eftersyn har store varmepumper – og hvordan bliver det til en serviceaftale?

Hvilke varmepumper skal have periodisk lækagekontrol?

Alle stationære varmepumper, køleanlæg og klimaanlæg med fluorholdige kølemidler skal lækagekontrolleres, når de indeholder 5 tCO2-ækvivalenter eller mere. Det følger af artikel 5 i forordning (EU) 2024/573, der blev offentliggjort 20. februar 2024, afløste den tidligere F-gasforordning og gælder direkte i Danmark. For de umættede stoffer i bilag II, del 1, er grænsen i stedet 1 kg.

Intervallet afhænger af fyldningen i det enkelte anlæg:

Kilde: Forordning (EU) 2024/573, artikel 5, stk. 1 og 6, offentliggjort 20. februar 2024.

Fyldningen i tCO2-ækvivalenter er kilo kølemiddel gange stoffets GWP-værdi, divideret med 1.000. GWP-værdierne står i forordningens bilag I og II, og blandinger beregnes efter bilag VI. HFC-134a har GWP 1.430 og HFC-32 har 675. 40 kg HFC-134a giver dermed 57,2 tCO2-ækvivalenter: kontrol hver 6. måned, eller hver 12. måned med lækagedetektion.

Hermetisk lukkede anlæg er undtaget, hvis de er mærket som hermetisk lukkede og indeholder under 10 tCO2-ækvivalenter (bilag II: under 2 kg). I beboelsesejendomme er grænsen i stedet under 3 kg gas. Definitionen kræver, at alle gasførende dele er gjort tætte på producentens fabrik ved svejsning, lodning eller tilsvarende, og at samlingerne er testet til under 3 gram lækage om året. Et anlæg, hvor kølekredsen først samles ved installationen, opfylder derfor ikke definitionen efter ordlyden. Kig efter mærkningen, før du lægger et anlæg uden for kontrolplanen.

Fra 500 tCO2-ækvivalenter (bilag II: 100 kg) skal anlægget desuden have et lækagedetektionssystem, der alarmerer operatøren eller en servicevirksomhed. Systemet skal funktionstestes mindst hver 12. måned (artikel 6). Derfor er 6 måneder i praksis intervallet for de største anlæg. 3 måneder gælder kun, hvis systemet mangler.

Hvem må udføre kontrollen?

Kun certificerede personer må udføre lækagekontrollen, og virksomheden bag skal selv være certificeret. Forordningen kræver certificering efter artikel 10 af den fysiske person, der kontrollerer anlægget, og af den virksomhed, der installerer, servicerer, reparerer eller nedtager det.

De danske krav til certificering beskriver TEKNIQ (opdateret 21. maj 2026) sådan:

• Certifikatklasser: A2 gælder fluorholdige kølemidler op til 3 kg, brandbare op til 1 kg og hermetisk lukkede anlæg op til 6 kg. A1 gælder alle mængder.
• Virksomheden: skal være godkendt af KMO (Kølebranchens Miljøordning). Ved mere end 5 kg kølemiddel kræves også ISO 9001 og registrering som sagkyndig virksomhed efter bekendtgørelsen om anvendelse af trykbærende udstyr (BEK 498 af 22. maj 2024).
• Loftet: en virksomhed kan ikke godkendes til større fyldninger end den højeste certifikatklasse blandt medarbejderne.
• Fornyelse: certificerede skal recertificeres hvert 7. år fra 12. marts 2027 (opdateringskursus eller evaluering), og eksisterende certifikater skal være opdateret senest 12. marts 2029. Det svarer til artikel 10, stk. 9.

Hvilken klasse en opgave kræver, følger anlæggets fyldning, så tjek både medarbejderens certifikat og virksomhedens godkendelse mod den konkrete fyldning. Giver du kontrollen videre til en underleverandør, skal du først have verificeret, at vedkommende har de nødvendige certifikater (artikel 10, stk. 12).

Hvad skal dokumenteres?

Operatøren skal føre en registrering for hvert anlæg, der skal lækagekontrolleres, og gemme den i mindst 5 år (artikel 7). Den skal rumme:

• type og mængde gas i anlægget, med fyldningen ved installationen opgjort for sig
• gas tilført ved service eller på grund af lækage, med dato
• den mængde gas, der er genvundet
• ved tilført gas: mængde og type, om den er genanvendt eller regenereret, og regenereringsvirksomhedens navn, adresse i EU og eventuelle certifikatnummer
• hvem der har installeret, serviceret, repareret, lækagekontrolleret og nedtaget anlægget, med certifikatnummer, og for en virksomhed både virksomheden og den fysiske person, der udførte arbejdet
• datoer og resultater for lækagekontrollerne og for lækagereparationerne
• ved nedtagning: hvad der er gjort for at genvinde og bortskaffe gassen

Medmindre registreringen ligger i en database, som myndighederne har oprettet, skal også virksomheden, der udfører arbejdet for operatøren, gemme kopier i mindst 5 år. På anmodning skal registreringen kunne fremvises for myndigheden. Brug samme logbogsskabelon ved hvert besøg, så felterne altid er udfyldt ens.

Gælder der andre eftersyn end lækagekontrollen?

Ja. Bekendtgørelsen om anvendelse af trykbærende udstyr kræver i bilag 7, punkt 5, et eftersyn af køleanlæg og varmepumpeanlæg. Anlæg med mere end 3 kg og højst 5 kg kølemiddel skal have eftersyn mindst hver 24. måned, og anlæg med mere end 5 kg mindst hver 12. måned.

Grænserne er i kilo og gælder uanset kølemiddeltype, så de rammer også anlæg under F-gas-tærsklen og anlæg med naturlige kølemidler. Eftersynet skal kontrollere, at anlæggets beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af de tilladte grænser fungerer korrekt. Derudover følger eftersyn og vedligeholdelse fabrikantens anvisning, og trykbeholdere og rørsystemer kan være omfattet af periodisk undersøgelse efter samme bekendtgørelse.

Vi modtager også henvendelser fra virksomheder og boligforeninger og søger installatører til dem.

Hvordan bygger du en serviceaftale op omkring pligten?

Byg aftalen som anlæggets kontrolplan: hvilke anlæg der er omfattet, hvor ofte de kontrolleres, hvem der er operatør, og hvem der fører logbogen. Overblikket over erhvervssegmentet finder du i hovedartiklen om varmepumper til erhverv.

1. Opgør hvert anlæg. Skriv gastype, fyldning i kilo, GWP, tCO2-ækvivalenter, om anlægget er mærket hermetisk lukket, og om der er lækagedetektion. Resultatet er anlæggets interval.
2. Fastlæg operatøren. Pligten ligger hos operatøren, som forordningen definerer som den virksomhed, der har den faktiske rådighed over anlæggets tekniske drift. Aftalen skal sige, hvem det er, og at du udfører kontrollen for operatøren.
3. Læg kontrolkalenderen. Giv hvert anlæg faste datoer ud fra det korteste interval, og læg eftersynet efter bekendtgørelsen ind i samme kalender.
4. Aftal reparation og opfølgning. En lækage skal repareres uden unødig forsinkelse. Efter en reparation skal en certificeret person kontrollere, at den virker, tidligst efter 24 timers drift og senest 1 måned efter (artikel 4, stk. 5). Skriv opfølgningen ind i aftalen.
5. Tag lækagedetektionen med. Fra 500 tCO2-ækvivalenter skal systemet funktionstestes hvert år. Under grænsen kan du tilbyde det som valg, fordi det fordobler kontrolintervallet.
6. Aflever dokumentationen. Opdatér logbogen ved hvert besøg, og gem en kopi i mindst 5 år.
7. Tag højde for ændringer. Ombygning eller udskiftning af kølemiddel ændrer fyldningen og dermed intervallet. Nedtagning og genvinding af gassen skal også udføres af certificerede personer.

Fordi intervallerne er fastsat i forordningen og bekendtgørelsen, er kontrolbesøg og eftersyn de faste, tilbagevendende elementer i aftalen. Reparationer og udskiftninger kommer ovenpå. Tag udgangspunkt i antallet af anlæg, antallet af kontroller pr. år og dokumentationsarbejdet, når du prissætter. Drift og service hører også med i business casen for en erhvervsvarmepumpe, og de øvrige regler for store anlæg står i krav til store varmepumper.

Anlæg under tærsklerne (under 5 tCO2-ækvivalenter og under 1 kg bilag II-gas) har ingen lækagekontrol efter forordningen, og ved højst 3 kg kølemiddel har bekendtgørelsen intet minimumsinterval for eftersyn. Her aftaler du serviceintervallet med kunden; se også service på varmepumper som forretning.

Hvad gælder for anlæg med naturlige kølemidler?

Forordningens krav om lækagekontrol gælder kun de fluorholdige drivhusgasser i bilag I og bilag II, del 1, så anlæg med naturlige kølemidler er ikke omfattet af den periodiske kontrol efter artikel 5. Bilagene opregner udelukkende fluorholdige stoffer, og forordningens præambel nævner luft, CO2, ammoniak, kulbrinter og vand som naturlige alternativer til dem.

Det betyder ikke, at arbejdet er uden krav. Certificeringen efter artikel 10 omfatter også relevante alternativer til de fluorholdige gasser, herunder naturlige kølemidler. TEKNIQ har egne certifikatklasser til CO2 (B) og ammoniak (C), og A1 og A2 omfatter brandbare kølemidler. Andre sikkerheds- og driftsregler kan også gælde.

For serviceaftalen betyder det, at forordningen ikke giver en kontrolrytme at bygge på. Eftersynet efter bekendtgørelsen om trykbærende udstyr gælder dog stadig over 3 kg. Byg resten af aftalen på fabrikantens serviceanvisning og kundens drift.

Typiske fejl

• Fyldningen vurderes i kilo i stedet for tCO2-ækvivalenter. Grænserne på 5, 50 og 500 gælder tCO2-ækvivalenter, så GWP-værdien skal med. Kun bilag II-gasserne måles i kilo.
• Et anlæg regnes som hermetisk lukket uden mærkning. Undtagelsen kræver både mærkning og fabrikstæthed.
• Intervallet bliver ikke genberegnet, når fyldningen ændres ved ombygning eller udskiftning af kølemiddel.
• Den opfølgende kontrol efter en reparation springes over. Den skal ligge mellem 24 timers drift og 1 måned efter reparationen.
• En underleverandør bruges uden at certifikaterne er set (artikel 10, stk. 12).
• Logbogen findes kun hos kunden. Servicevirksomheden skal selv gemme en kopi i mindst 5 år.
• Aftalen siger ikke, hvem operatøren er, så ingen ved, hvem pligten ligger hos.
• Lækagedetektionen på anlæg fra 500 tCO2-ækvivalenter funktionstestes ikke hvert år.
• Eftersynet efter bekendtgørelsen om trykbærende udstyr glemmes, fordi anlægget ligger under F-gas-tærsklen eller bruger naturligt kølemiddel.