Hvordan dokumenterer du energibesparelsen, så virksomheden kan få tilskud?

Energibesparelsen er grundlaget for tilskuddet, når en virksomhed søger Erhvervspuljen til at skifte en gas- eller oliekedel ud med en varmepumpe. Kan Energistyrelsen ikke se, hvordan tallene er fundet, kan den bede om supplerende dokumentation og give afslag, hvis den fortsat er utilstrækkelig. Her er metoden, som den står i vejledningen, der gælder fra 2. marts 2026. Det er den udgave, SparEnergi linker til pr. november 2026. Reglerne kan ændre sig, så det er altid vejledningens egen ordlyd, der gælder.

Hvad skal en energibesparelsesberegning indeholde?

Den skal vise forbruget før projektet, forbruget efter og forskellen som første års besparelse, og hvert tal skal kunne genfindes i en kilde. Vejledningen kræver, at alle forudsætninger har en reference, og at projektet er fuldt oplyst, før der gives tilsagn.

Energibesparelsen er nettoforskellen mellem forbruget før og efter. CO2-reduktionen er nettoforskellen mellem de energirelaterede udledninger før og første års udledninger efter. Selve omregningen sker i ansøgningens beregningsskema på portalen, når du har indtastet forbrug, energitype og levetid.

Kilde: Energistyrelsen, Vejledning til ansøgning, gældende fra 2. marts 2026, kapitel 3 og 4.

Hvordan fastlægger du baseline?

Baseline er virksomhedens fakturerede forbrug. Vejledningen kræver fakturaer for enten de seneste 12 sammenhængende måneder før ansøgningen eller gennemsnittet af de seneste 36 sammenhængende måneder.

Alle kedler, kaloriferer og strålevarmere i projektet opgøres samlet pr. brændselstype. Den sum afgør også, hvilken beregner du skal bruge. Anlægget skal desuden have været i drift i mindst 12 måneder før ansøgningen, og det dokumenteres med faktura for energi til anlægget.

Fakturaen kan ikke danne baseline i to tilfælde. Det ene er, at fakturaen ikke med sikkerhed afgrænser sig til det, der konverteres, fx fordi kedlen også forsyner en anden bygning. Det andet er eget produceret brændsel som halm. Så bruger du Energistyrelsens standardløsning for udskiftning uden faktura. Du skal redegøre for, hvorfor forbruget ikke kan opgøres med faktura, og i det første tilfælde stadig sende seneste års brændselsfaktura ind til kontrol. Har virksomheden overtaget bygningen og derfor ingen fakturaer, kan metoden ikke bruges.

Eloverblik er den kundeportal, hvor elkunder kan se de målerdata, der er registreret i Energinets DataHub. Portalen viser kun elforbrug, så den kan ikke dokumentere en gas- eller oliekedel. Vejledningen nævner ikke Eloverblik og beder om fakturaer, så kontakt Energistyrelsen, før du bygger ansøgningen på andet.

Hvordan regner du forbruget efter konvertering?

Ved kedelskift til varmepumpe lader du som udgangspunkt portalens beregner regne efter-forbruget. Beregneren bruges, når kedlen kører på naturgas, olie eller træpiller. Er årsforbruget højst 15.000 m3 naturgas, 15.000 l olie eller 32.000 kg træpiller, bruger du beregneren for mindre forbrug. Er det højere, bruger du beregneren for større forbrug og skal også oplyse effekten på den nuværende kilde og den forventede effekt på den nye.

Beregneren beder om adresse, forventede investeringsomkostninger, brændselstype, forbrug, projekttype, boligareal fra BBR og den nye varmekilde. Mere skal du ikke selv regne.

Falder projektet uden for både beregnerne og standardløsningerne, opgøres kedlens forbrug med Energistyrelsens obligatoriske virkningsgrader. Effekten tælles pr. matrikel og pr. brændselstype. Vejledningens eksempel er to gaskedler på 500 kW og en gaskalorifer på 70 kW, som giver 1.070 kW og dermed en virkningsgrad på 90 %.

Kilde: Energistyrelsen, Vejledning til ansøgning, gældende fra 2. marts 2026, kapitel 4.3.4.

Efter-forbruget opgøres derefter med målinger eller teoretisk beregning. Målinger skal være valide, repræsentative for et år og højst et år gamle på ansøgningstidspunktet. Teoretiske beregninger kræver data, der kan kontrolleres, og en skriftlig vurdering af, hvorfor tallet er realistisk. Datablad, tegninger og billeder af anlægget hører med.

Varmepumpens SCOP indgår i valget af projekttype og dermed af støtteloft. En varmepumpe, der henter varme fra luft, vand eller jord og har en SCOP på 2,3 eller derover, har pr. november 2026 et loft på 45 % for store, 55 % for mellemstore og 60 % for små virksomheder. Øvrige varmepumpeprojekter ligger mellem 30 og 60 %. Vejledningen skriver både «over» og «mindst» 2,3. Ligger varmepumpen tæt på grænsen, så få det afklaret hos Energistyrelsen. Dokumentér SCOP, fx med databladet.

Dimensioneringen påvirker levetiden. Erstatter varmepumpen op til 90 % af det nuværende forbrug, hører projektet til kategori 1.2 med 8 års levetid. Erstatter den over 90 %, er det kategori 1.3 med 10 år. Levetiden indgår i tilskudsberegningen.

Hvornår opgøres besparelsen i kWh, og hvornår i ton CO2?

Det vælger beregningsskemaet, ikke du. Det beregner både en kWh- og en CO2-værdi og bruger automatisk den, der giver det største tilskud.

Pr. november 2026 er satsen i vejledningen 20 øre pr. sparet kWh pr. år eller 1.000 kr. pr. reduceret ton CO2 pr. år over projektets levetid. Ved konvertering fra fossile brændsler til el, fjernvarme, brint eller biomasse ganges besparelsen med en prioriteringsfaktor på 1,25. Den tidligere vejledning fra juli 2025 havde lavere satser, så ældre oversigter kan vise andre tal.

Støtteloftet ligger mellem 25 og 60 % af de støtteberettigede omkostninger, afhængigt af projekttype og virksomhedens størrelse. Er den beregnede tilbagebetalingstid under 2 år, sænkes tilskuddet, og der gives ikke tilsagn om under 50.000 kr. SparEnergi oplyste pr. 1. november 2026, at puljen lukker for nye ansøgninger den 2. november 2026 kl. 10. Frister og restbudget ændrer sig, så læs erhvervspuljen i salget og tjek SparEnergi, før du lover en kunde noget.

Vi modtager også henvendelser fra virksomheder og boligforeninger og søger installatører til dem.

Hvordan gennemgår du beregningen trin for trin?

Du starter med at vælge metode og slutter med at gemme dokumentationen til udbetalingen.

1. Vælg metode: portalens beregner, standardløsning uden faktura eller målinger og teoretisk beregning.
2. Saml fakturaer for 12 sammenhængende måneder, eller for 36 måneder til et gennemsnit. Læg forbruget sammen pr. brændselstype.
3. Tag tydelige billeder af mærkepladerne på kedel og brænder. Hent BBR-meddelelse, hvis du bruger standardløsningen.
4. Udskil boligareal fra BBR, hvis kedlen også varmer boliger.
5. Beregn efter-forbruget. Bruger du hverken beregner eller standardløsning, lægger du dokumentationen for estimatet, fx datablade og beregning, i bilag 3.
6. Indtast i skemaet, og aflæs kWh, ton CO2 og tilskud. Kontrollér tilbagebetalingstiden.
7. Gem materialet til udbetalingen: dokumentation af det nye anlæg (mærkeplade, ordrebekræftelse eller faktura), betalingsdokumentation og projektregnskab.

Et eksempel i bogstaver. Lad F være det fakturerede forbrug før, omregnet til kWh med Energistyrelsens brændværdier, og E det beregnede forbrug efter. Så er besparelsen B = F − E. Energitypen kan være forskellig før og efter, fx gas før og el efter. Du angiver energitypen i skemaet. Kalder du investeringen K, tilskuddet S og den økonomiske værdi af første års besparelse V, er tilbagebetalingstiden T = (K − S) / V. Bliver T under 2 år, sænkes S, til T er 2 år.

Hvilke fejl skal du undgå i beregningen?

Listen følger de krav i vejledningen, der er lettest at overse: baseline, timing og projektets afgrænsning.

• Aftale eller arbejde før kvittering. Har virksomheden indgået en købsaftale, også betinget af tilsagn, eller startet de fysiske arbejder, før Energistyrelsen har kvitteret for ansøgningen, opfylder projektet ikke betingelserne. Planlægning, rådgivning og beregning regnes ikke som påbegyndelse.
• Hele fakturaen bruges til en delvis konvertering. Forsyner kedlen flere bygninger, skal forbruget afgrænses og redegøres for.
• Boligarealet er ikke udskilt. Der gives ikke støtte til beboelse.
• Forbruget efter er opgjort med højere produktion. Efter-forbruget skal opgøres med samme produktionsmængde som før.
• Egne virkningsgrader og faktorer. De obligatoriske standardforudsætninger skal bruges.
• Nyt fossilt udstyr i projektet. Der kan ikke søges tilskud til installation af udstyr, der bruger fossile brændsler, fx en ny oliekedel.
• Flere projekter i én ansøgning. En varmepumpe og et ventilationsanlæg kan ikke søges samlet. Rørisolering, der hører direkte til varmepumpen, kan.
• Før-situationen ændres senere. Den kan ikke ændres. En ny før-situation er et nyt projekt og kræver en ny ansøgning.
• Udbetalingsfristen glemmes. Som udgangspunkt er der to år til at gennemføre projektet og tre måneder til at søge udbetaling efter afslutning.

Skal du videre fra beregningen til kundens økonomi, så læs business casen for en erhvervsvarmepumpe. Skal du vurdere, om en virksomhed overhovedet er moden til projektet, så se forkvalificering af erhvervsvarmepumper. Overblikket ligger i guiden til erhvervsvarmepumper.