Hvilke solcelleopgaver skal du sortere fra, før du kører ud til besigtigelse?

Du undgår forgæves besigtigelser ved at tage en fast runde over taget, eltavlen og ejeren, før du sætter dig i bilen. Svarene står mest i offentlige data eller kan hentes i et kort opkald. Guiden hører til vejledningen om at få flere private solcellekunder og viser, hvilke opgaver du bør sortere fra eller prissætte som noget særligt.

Hvilke oplysninger skal du have, før du kører ud?

Du skal som minimum vide, hvad taget er dækket med, hvor gammelt det er, hvordan det vender, hvem der ejer det, og om der gælder særlige restriktioner. Tagdækning, ejerforhold og fredning eller lokalplan afgør, om du overhovedet kører ud. De øvrige rækker afgør, hvad du tager med, og hvad du prissætter.

Kilde: Arbejdstilsynet, april 2024.

Hvad kan du se i BBR og på luftfoto, før du ringer?

BBR viser tagdækningen på adressen, og et luftfoto viser retning, skygge og tagflader. Sammen giver de et første billede, som du bekræfter i telefonen.

BBR, Bygnings- og Boligregistret, indeholder oplysninger om alle bygninger i Danmark, og du slår en adresse op på bbr.dk. Feltet tagdækningsmateriale skelner mellem blandt andet tegl, cementsten, metalplader, tagpap, stråtag, asbestfri fibercement og fibercement, herunder asbest, altså bølge- eller skifereternit (BBR Instruks). Har taget flere materialer, registreres kun det, der dækker mest areal. Et tilbygget eller delvist udskiftet tag kan derfor se anderledes ud end i BBR.

Ejeren skal selv give kommunen besked om fejl i BBR, så brug registeret til at stille bedre spørgsmål og ikke til at springe telefonen over. «Jeg kan se, at taget er registreret som fibercement. Ved du, hvornår pladerne blev lagt?» er en bedre åbning end «hvad er taget lavet af?».

På luftfoto ser du, hvilke flader der vender mod syd, øst og vest, som Energistyrelsen beskriver som særligt velegnede, og om skorstene, træer eller andre bygninger skygger (Energistyrelsen).

Hvad gør du ved tage med asbest?

Er der mistanke om asbest, giver du ikke fast pris, før materialet er undersøgt. Asbest har været forbudt at anvende siden 1990, men findes stadig i bygninger fra 1900 til 1990, blandt andet i tage af cementskifer, cementbølgeplader og tagpap. Risikoen opstår ved renovering, reparation og nedrivning, hvor asbesten kan frigives som støv (Arbejdstilsynet, april 2024).

Arbejdstilsynet kræver en dækkende forundersøgelse, før nedrivning, reparation eller vedligeholdelse påbegyndes, og nævner bygninger opført før 1990. Er der «den mindste grund til mistanke», skal arbejdet behandles som asbestarbejde, og materialet skal prøvetages og analyseres. Selve prøvetagningen er asbestarbejde og kræver uddannelse, og i mange tilfælde er det nødvendigt at lade en sagkyndig undersøge (Forundersøgelse for asbest).

Siden 1. januar 2025 må nedrivning af asbest kun udføres af autoriserede virksomheder. Ikke-autoriserede virksomheder og private må dog udføre kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, fx at tage nogle få asbestholdige tagplader ned (Arbejdstilsynet, maj 2024). Fra 21. december 2025 skal alle, der udfører asbestarbejde, have asbestuddannelse og uddannelsesbevis (Arbejdstilsynet, december 2025).

Vi har ikke fundet en officiel kilde, der direkte svarer på, om en solcellemontage på et eternittag selv er asbestarbejde. Spørg Arbejdstilsynet, før du byder på et tag, du ikke kan dokumentere som asbestfrit. Du har tre valg:

1. Sortér fra. Du tager ikke tage, hvor materialet er eternit eller uafklaret.
2. Kræv dokumentation. Kunden får materialet undersøgt af en sagkyndig, og du byder først, når analysen foreligger.
3. Prissæt som særopgave. Asbestdelen udføres af en autoriseret virksomhed og står som egen post i tilbuddet.

Stråtag, fredede bygninger og lokalplaner: hvornår bliver opgaven tung?

Opgaven bliver tung, så snart en myndighed skal sige ja, før du må gå i gang.

På en fredet bygning kræver solceller tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, og det er altid en konkret vurdering. Styrelsens praksis er kun at tillade anlæg, der ikke skæmmer bygningen og kan monteres uden at skade tagkonstruktionen (Energistyrelsen).

Energistyrelsen anbefaler, at man altid kontakter kommunen, før solceller opsættes. Lokalplaner, byplanvedtægter, fredninger og tinglyste servitutter kan påvirke adgangen, og et anlæg, der ikke følger lokalplanens bestemmelser om tagmateriale, kan kræve dispensation. Kommunen vurderer også, om der skal en byggetilladelse til, og den søges via Byg og Miljø. Ifølge Energistyrelsen har myndighederne som udgangspunkt tre måneder til sagsbehandlingen. For tagmonterede anlæg på op til 100 kW betragtes tilladelsen som givet, hvis de ikke har svaret inden for en måned.

Stråtag har sin egen kode som tagdækning i BBR. Vi har ikke fundet en officiel regel, der fastsætter, hvordan solceller må placeres på stråtag, så gæt ikke. Brand har sit eget kapitel i bygningsreglementet, og kommunen kan afklare, hvordan det rammer det konkrete hus. Behandl stråtag som en særopgave eller sig nej tak, indtil kommunen har svaret.

Hvad skal du spørge om eltavle og stikledning?

Du kan ikke vurdere en eltavle over telefonen, men du kan indsamle det, den autoriserede elinstallatør skal bruge på besigtigelsen. Fast tilslutning af et solcelleanlæg er autorisationskrævende arbejde (hvilken autorisation dit firma skal have), og netvirksomheden afgør, om anlægget kan tilsluttes i kundens egen forbrugsinstallation.

Spørg om:

• et billede af eltavlen og måleren og af stedet, hvor de sidder, så du kan se adgang og plads
• hvem der er kundens netvirksomhed
• om der allerede er solceller, batteri, ladestander eller varmepumpe, og hvornår og af hvem installationen sidst er ændret

Energistyrelsen skriver, at elproduktionsanlæg kun kan tilsluttes det kollektive net efter aftale med netvirksomheden, og at kunden skal rette henvendelse dertil, inden solcellerne opstilles. For anlæg på op til 10,8 kW skal netvirksomheden senest 30 dage efter en fuldstændig underretning melde tilbage, om anlægget umiddelbart kan tilsluttes (Energistyrelsen).

Hvad får du med fra start, hvis henvendelsen kommer fra os?

Vi er leadformidler: vi skaffer henvendelser fra boligejere, der ønsker solcelletilbud, og sender dem videre til installatører. Vi installerer ikke selv. En solcellehenvendelse fra os indeholder kontaktoplysninger, kundens egne svar og bygningsdata fra BBR, fx opførelsesår, boligareal og tagdækning, samt taghældning og et satellitbillede af taget, når de er hentet.

Vi spørger boligejeren om eternit eller asbest på taget. Henvendelsen viser tagdækningen og, om asbest er bekræftet eller muligt, og du kan fravælge de tagtyper, du ikke vil have. Har huset stråtag, holder vi henvendelsen tilbage, indtil vi har afklaret tagforholdene med boligejeren. Du kan også filtrere på krav om, at kunden ejer boligen. Henvendelserne er ikke eksklusive, så de kan også gå til andre installatører. Kør tjeklisten alligevel: felterne er ikke altid udfyldt, og hurtig opfølgning tæller, så sorteringen skal gå hurtigt.

Hvornår siger du nej tak, og hvordan?

Du siger nej, når en forudsætning mangler, som du hverken kan løse eller prissætte, og du siger det hurtigt og med en begrundelse, kunden kan bruge.

Skriv årsagen ned for hver opgave, du sorterer fra, så du kan se, om dit filter er for stramt. Medregn tiden på forgæves besigtigelser, når du regner pris pr. vundet kunde. Gælder opgaven en virksomhed, så se hvilke oplysninger du skal have fra virksomheden.

Typiske fejl i forkvalificeringen

• Du stoler blindt på BBR. Registeret viser kun det materiale, der dækker mest, og er ingen analyse.
• Du tager selv prøver af mistænkt eternit. Prøvetagning er asbestarbejde og kræver uddannelse.
• Du giver fast pris, før tagtypen er bekræftet. Viser taget sig at være noget andet, kan prisen blive dyr for dig.
• Du venter med eltavlen til besigtigelsen. Et foto på forhånd kan vise, om du skal have en autoriseret elinstallatør med.
• Du glemmer ejerforholdet. Kunden i en ejerforening eller andelsbolig kan normalt ikke alene bestemme over taget.
• Du bruger besigtigelsen som første undersøgelse. Den skal bekræfte noget, du allerede ved, ikke finde det ud fra bunden.