Hvad kræver nettilslutning af et solcelleanlæg på en erhvervsbygning?

Hvem skal godkende et erhvervsanlæg, før det må producere?

Netvirksomheden. Et produktionsanlæg kan kun tilsluttes det offentlige elnet efter aftale med netvirksomheden, og Energistyrelsen skriver, at du skal henvende dig til netvirksomheden, før solcellerne opstilles. Det er kundens lokale netselskab, du skal tale med.

Mindre tagsystemer kan ofte tilsluttes i kundens egen installation som en intern elektricitetsforbindelse. Netselskabet afgør ved tilslutningen, om det er muligt. Kan anlægget ikke det, tilsluttes det direkte til det offentlige net.

Den autoriserede elinstallatør skal registrere anlægget i stamdataregistret via netselskabet, og den faste tilslutning til elinstallationen kræver autorisation. Det er forklaret i guiden til autorisation til solcelleinstallation. Kommunen er et separat spor: den afgør, om anlægget kræver byggetilladelse, og er der givet byggetilladelse, kræves som udgangspunkt også en ibrugtagningstilladelse (Energistyrelsen).

Hvilke tekniske forskrifter gælder for større solcelleanlæg?

Kravene bygger på EU-forordning 2016/631 (RfG) og elforsyningsloven. Netselskabernes og Energinets tekniske betingelser er samlet i vejledninger fra Green Power Denmark. Forsyningstilsynet godkendte de tekniske krav for produktionsanlæg i distributionsnettet den 18. februar 2019 (Elnet.dk).

Anlæggene er delt i fire kategorier efter aktiv effekt:

Kilde: Green Power Denmark, Vejledning for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet (≤ 1 kV), version 1.7, april 2026.

Kategorien afgøres af anlæggets samlede størrelse i nettilslutningspunktet. Nominel aktiv effekt, Pn, er den største aktive effekt, anlægget er konstrueret til at levere kontinuerligt dér. Vejledningen skriver både «op til 125 kW» og «under 125 kW» om kategori A, så spørg netselskabet, hvilken effekt de lægger til grund, og hvilken kategori et anlæg på præcis 125 kW får.

To regler i vejledningen er værd at kende, før du vælger kategori:

• Flere produktionsanlæg med samme leveringspunkt og samme ejer betragtes som ét anlæg. Du slipper altså ikke for kategori B ved at dele et stort anlæg op.
• Indeholder installationen både forbrug og produktion, vurderes de hver for sig.

Vejledningen er revideret flere gange, og version 1.7 er fra april 2026. I tvivlstilfælde er det de anmeldte tekniske betingelser, der gælder, så spørg netselskabet om den version, de bruger. Fra 1 MW stiller vejledningen krav om udveksling af flere signaler i realtid, og det er beskrevet i guiden til anlæg over 1 MW.

Hvad skal anmeldelsen indeholde?

Det afhænger af kategorien og af, om inverterne står på positivlisten. Anlægsejeren har ansvaret for at dokumentere, at kravene er opfyldt, og netselskabet kan til enhver tid kræve dokumentation. Dokumentationen er vejen til nettilslutningstilladelsen.

Kilde: Green Power Denmark, Vejledning for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet (≤ 1 kV), version 1.7, april 2026.

Et enstregsskema er en tegning af anlæggets hovedkomponenter og deres elektriske forbindelser, med placering af beskyttelse og målepunkter. Beskyttelsesfunktioner dokumenteres som en liste over de relæopsætninger, der gælder ved idriftsættelsen. Spændingsdyk dokumenteres ved simulering eller test. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, et produktcertifikat, en manual eller en simulering.

Positivlisten er Green Power Denmarks liste over invertere, lagre og andre enheder op til 1 MW, der på forhånd er vurderet mod kravene. Panelerne står ikke selv på listen, men anses for omfattet, når de er tilsluttet via en inverter, der opfylder kravene. Listen er ikke en formel godkendelse, så netselskabet kan stadig bede om dokumentation, og for elkvaliteten kan der i nogle tilfælde være brug for mere (Elnet.dk).

En del af elkvalitetskravene afhænger af forholdene i tilslutningspunktet. For anlæg over 50 kW skal du som udgangspunkt lave en elkvalitetsberegning. Anlæg op til 50 kW, der er sammensat af flere enheder fra positivlisten, anses for at overholde elkvalitetskravene.

Vi modtager også henvendelser fra virksomheder og boligforeninger og søger installatører til dem.

Hvad hvis nettet ikke kan tage produktionen?

Så er det netselskabet, der afgør, hvor og hvordan anlægget kan tilsluttes. Selskabet fastsætter nettilslutningspunktet og spændingsniveauet, og det kan blive et andet, end kunden forventer. Et anlæg, der ikke kan tilsluttes internt, går direkte på det offentlige net, og et stort kategori B-anlæg kan ende i mellemspænding med de krav, der følger af det.

Vejledningen kræver også, at kategori B-anlægget kan styres udefra:

• Anlægget skal kunne begrænse sin maksimale aktive effekt til et setpunkt (absolut-effektbegrænser), og en ny parameter skal være gennemført inden for 5 minutter.
• Anlægget skal kunne standse produktionen senest 5 sekunder efter en kommando.
• Der skal være et systemværn, som meget hurtigt kan nedregulere anlægget til foruddefinerede trin. De anbefalede standardtrin er 70, 50, 40, 25 og 0 % af mærkeeffekten, og netselskabet fastlægger setpunkterne ved idriftsættelsen.
• Under 1 MW er stop- og holdesignal minimum, og netselskabet vurderer ved tilslutningen, om de skal kunne fjernstyres.

Hvad en netforstærkning koster, og hvor lang tid den tager, står hverken i Energistyrelsens guide eller i vejledningen, som ikke omtaler økonomien i tilslutningen. Skriv derfor ikke en pris for netforstærkning i tilbuddet, men få netselskabets svar om kapacitet skriftligt.

Kan anlægget ikke opfylde et krav, kan anlægsejeren i særlige tilfælde søge dispensation hos netselskabet, og sagen kan gå videre til Forsyningstilsynet. Ansøgningen skal indeholde en detaljeret begrundelse og en cost-benefit-analyse. Klager over netselskabets tilslutning kan indbringes for Forsyningstilsynet. Opfylder et anlæg ikke kravene, kan netselskabet i yderste konsekvens trække tilladelsen tilbage og afbryde forbindelsen.

Hvordan planlægger du tidsplanen med kunden?

Planlæg efter netselskabets tilladelse og ikke efter den dag, monteringen er færdig. Anlægget kan kun tilsluttes efter aftale med netvirksomheden, så tilladelsen er den kritiske vej.

1. Kontakt netselskabet, før du bestiller udstyr. Spørg, om anlægget skal tilsluttes internt eller direkte, hvilket nettilslutningspunkt og spændingsniveau de fastsætter, og om anlægget skal kunne fjernstyres.
2. Fastlæg kategorien ud fra anlæggets nominelle aktive effekt og hent den aktuelle vejledning.
3. Vælg invertere fra positivlisten, hvis anlægget er op til 1 MW. Det gør dokumentationen kortere.
4. Start kommunens spor samtidig, hvis anlægget kræver byggetilladelse. Ansøgningen går via Byg og Miljø.
5. Saml dokumentationen efter tabellen ovenfor, og lad den autoriserede elinstallatør anmelde anlægget via netselskabet.
6. Vent på nettilslutningstilladelsen, før anlægget kobles på nettet.
7. Indsend anlægsindstillingerne, før du idriftsætter. Står enhederne på positivlisten, skal bilag B1.1 (kategori A) eller B2.2 (kategori B) med anlægsindstillinger ind før idriftsættelsen. Netselskabet fastlægger eventuelle setpunkter ved idriftsættelsen.
8. Skriv forbeholdet ind i tilbuddet. Driftstart afhænger af netselskabets tilladelse. Forsinket drift er en forsinket besparelse for kunden, så tag den med i business casen.

Disse offentlige frister kan du bruge:

Kilde: Energistyrelsen, «Sådan opstiller du solceller på tage».

Myndighedens svar kan være en tilladelse, et afslag eller en besked om, at ansøgningen ikke er fyldestgørende. For erhvervsanlæg over 10,8 kW nævner Energistyrelsen ingen svarfrist for netselskabet, så antag ikke 30 dage. Hvilke oplysninger du skal have fra kunden i forvejen, står i guiden om hvad du skal vide, før du regner på solceller til en virksomhed, og resten af erhvervsforløbet er samlet i hovedguiden til erhvervskunder.

Typiske fejl ved nettilslutning af erhvervsanlæg

• Bestille invertere før netselskabet har svaret. Så opdager du for sent, hvilket spændingsniveau og hvilke krav der gælder.
• Regne med 30 dage. Fristen gælder kun anlæg op til 10,8 kW. For større anlæg nævner Energistyrelsen ingen frist.
• Dele anlægget op for at holde sig under 125 kW. Samme leveringspunkt og samme ejer giver ét anlæg.
• Glemme enstregsskemaet eller beskyttelsesindstillingerne. Begge er med i dokumentationen for kategori B.
• Antage, at positivlisten er en godkendelse. Den forkorter dokumentationen, men netselskabet kan stadig kræve mere.
• Vente med spørgsmålet om fjernstyring. Netselskabet vurderer det ved tilslutningen, så stil spørgsmålet i den første samtale.
• Skifte vitale komponenter uden at give besked. Ejeren skal give netselskabet besked, før der foretages væsentlige tekniske ændringer på et eksisterende anlæg.