Nyt tegltag – pris, levetid og valg af tagsten

Et tegltag er for mange husejere selve billedet på et dansk hus, og teglsten har været brugt som tagmateriale i Danmark i århundreder. Det er samtidig et af de tungeste og mest langtidsholdbare tagmaterialer, så vægt og tagkonstruktion fylder mere i valget end ved lettere tagtyper.

Vælger du tegl, vælger du derfor ikke kun et udseende – du vælger også en tagkonstruktion, der skal kunne bære betydeligt mere end fx et ståltag eller et tagpaptag.

Fakta om tegltag på et øjeblik

Kilde: Bolius, september 2026.

Hvad afgør prisen på et nyt tegltag?

Prisen på et nyt tegltag afhænger blandt andet af tagstenstype og overfladebehandling, tagfladens størrelse, antallet af valm, kviste og gennemføringer, og om den bærende konstruktion skal forstærkes, før tegl kan lægges. Skal det gamle tag først fjernes – fx et gammelt eternittag – påvirker det både tidsplan og pris. Et tagfirma kan give dig et samlet billede, når det har set huset og vurderet både tagflade og konstruktion.

Tegltyper: vingetegl, falstegl og glaseret tegl

De to mest almindelige typer er vingetegl, der har en dyb bue og en vinge, som griber ind over den foregående tagsten, og falstegl, der har en ekstra fals, som gør lægningen nemmere og taget tættere. Falstegl kan derfor ligge på en lidt lavere hældning end vingetegl.

Begge findes uglaseret, engoberet (overfladen er behandlet med farvet ler) eller glaseret med en blank, glasagtig overflade. Blådæmpede tagsten brændes en ekstra gang uden tilførsel af ilt, så de røde sten bliver blåsorte. Valget mellem overfladerne handler først og fremmest om udseende og pris.

Derudover findes flade falstagsten, såkaldte arkitektsten, og munke- og nonnesten – halverede, koniske rør, der især bruges i Sydeuropa og har været kendt siden middelalderen.

Vægt – kan dit hus bære tegl?

Tegl er et af de tungeste tagmaterialer og stiller krav til spær og ydervægge. Har huset i dag et let tag, fx bølgeeternit eller tagpap, bør en fagperson vurdere, om konstruktionen kan bære den ekstra vægt, før du vælger tegl. Det gælder især en del huse fra 1960'erne og 1970'erne – læs om de typiske faldgruber på nyt tag på et 70'er-hus.

Til sammenligning vejer et ståltag omkring 5 kg pr. m² mod teglets omkring 40 kg pr. m². Vil du have et lignende udseende uden den tunge konstruktion, er ståltag med tagstensprofil et reelt alternativ. Der findes også letvægtstegl, som belaster konstruktionen mindre end almindelige tagsten.

Er du i tvivl om, hvad dit hus kan bære, så lad være med at vurdere det på egen hånd. En tømrer eller konstruktionsingeniør kan se på spærdimensioner og spærafstand og give et konkret svar, før du bestiller tagsten.

Hældning og undertag

Tegltage bør ifølge Bolius generelt ikke ligge med en hældning under 20 grader. For vingetegl er grænsen omkring 25 grader, mens falstegl i særlige tilfælde kan gå ned mod 15 grader. Producentens anvisning for den konkrete tagsten gælder altid.

Under 35 graders hældning bør et tegltag have et undertag. Ved stejlere tage kan undertaget undværes, men Bolius anbefaler det ikke – undertaget tager det vand og den fygesne, der kommer forbi tagstenene, og det bidrager til en tør tagkonstruktion.

På ældre huse er mange tegltage lagt uden undertag og i stedet understrøget, altså tætnet med mørtel mellem tagstenene indefra. Skal et sådant tag skiftes, så spørg tagfirmaet, om der samtidig skal etableres et nutidigt undertag.

Levetid og vedligehold

Et tegltag holder typisk mellem 60 og 100 år. Når det en dag skal skiftes, kan størstedelen af tagstenene ofte genbruges i lang tid, hvis de er hele – det gør tegl til et af de mest cirkulære tagvalg. Undervejs kræver et tegltag sjældent andet end et jævnligt eftersyn for at sikre, at det stadig er tæt.

Det, der typisk giver anledning til udbedring før tid, er enkelte tagsten, der er blevet løse eller knækket, fx efter kraftig blæst eller frostsprængning. Sådanne skader kan som regel udbedres punktvis, uden at hele taget skal lægges om, hvis de opdages i tide. Undertag og lægter holder ofte kortere end selve tagstenene, så de bør vurderes ved et eftersyn af et ældre tag.

Omlægning: nyt undertag, samme tagsten

Er tagstenene i god stand, men undertag eller lægter slidte, kan taget ofte omlægges: stenene tages ned, undertag og lægter fornys, og de samme sten lægges op igen, suppleret med nye, hvor der mangler. Om det kan betale sig frem for helt nye tagsten, afhænger af, hvor mange sten der er hele. Det kan et tagfirma vurdere ved et eftersyn.

Fordele og ulemper ved tegltag

Fordele

• Lang levetid (60–100 år), og stenene kan genbruges.
• Klassisk udtryk, der passer til mange ældre og bevaringsværdige huse.
• Enkelte knækkede sten kan skiftes uden at røre resten af taget.

Ulemper

• Tungt (ca. 40 kg pr. m²) – kræver en konstruktion, der kan bære det.
• Kræver mindst ca. 20 graders hældning, vingetegl ca. 25 grader.
• Typisk dyrere og langsommere at lægge end betontagsten og ståltag.

Tegl eller et andet tagmateriale?

Tegl konkurrerer især med betontagsten, der ligner tegl, er hurtigere at lægge og typisk lidt billigere, men holder kortere (omkring 50 år). Den anden konkurrent er ståltag, der er markant lettere og kan ligge på lavere hældninger. Forskellen mellem tegl og betontagsten er ofte svær at se med det blotte øje, mens forskellen til et ståltag er tydelig både i udtryk og i krav til konstruktionen.

Se den direkte sammenligning på ståltag eller tegltag, eller se alle tagtyper samlet – herunder et tag med indbyggede energipaneler – på tagtyper.