Ståltag eller tegltag – hvad skal du vælge?

Ståltag og tegltag løser samme opgave – at holde regn og vind ude – men på hver deres måde. Her er de forskelle, der oftest afgør valget: levetid, vægt, hældning, vedligehold, støj og udseende.

Sammenligning: levetid, vægt, hældning og vedligehold

Kilde: Bolius, september 2026.

Levetid: hvor længe holder de to tage?

Et tegltag er et af de mest holdbare tagmaterialer og holder ifølge Bolius 60–100 år, hvorefter størstedelen af tagstenene ofte kan genbruges. Det, der typisk sætter grænsen, er ikke stenene selv, men undertaget og lægterne under dem.

Ståltag sælges typisk med 20–40 års producentgaranti og holder i praksis omkring 50–60 år, afhængigt af overfladebehandling og hvor udsat taget er for vejr og vind. Tegl vinder altså på levetid, men forskellen er mindre, end mange forventer, når ståltaget er godt monteret og vedligeholdt.

Vægt og krav til tagkonstruktionen

Her er forskellen markant. Et ståltag vejer omkring 5 kg/m², mens et tegltag vejer omkring 40 kg/m² – cirka otte gange så meget. Det gør ståltag til et oplagt valg, hvis den eksisterende konstruktion er bygget til et let tag. Vil du derimod have tegl på et hus, der i dag har et let tag – fx ældre fibercementplader – skal en bygningskyndig først vurdere, om spær og lægter kan bære den ekstra vægt.

Ifølge Bolius lægges stålpladetage i langt de fleste tilfælde oven på det eksisterende tag. Det gør projektet hurtigere og mindre indgribende end en udskiftning til tegl, hvor det gamle tag som udgangspunkt skal ned. Det gamle tag er dog ikke beregnet til at fungere som undertag. Er det et asbestholdigt eternittag, gælder der desuden særlige regler – se nyt tag ovenpå asbesttag.

Hældning og undertag

Ståltag kan ligge ned til ca. 12–14 graders hældning, mens tegl generelt ikke bør ligge under 20 grader – og vingetegl ikke under ca. 25 grader. Har dit tag lav hældning, kan det alene afgøre valget.

Et tegltag med en hældning under 35 grader bør have et undertag, og der skal være tilstrækkelig ventilation mellem isolering, undertag og tagsten for at undgå fugt- og frostskader. Under ståltag anbefaler de fleste producenter et undertag mod kondens og slagregn, selvom det ikke er et krav. Tal med tagfirmaet om, hvad der er relevant for netop dit tag.

Vedligehold og reparation

Et ståltag kræver sjældent andet end et årligt kig efter buler, ridser i overfladebehandlingen eller løse skruer. Er overfladebehandlingen skadet, bør det udbedres hurtigt, så der ikke opstår rust.

Et tegltag kræver typisk endnu mindre løbende vedligehold af selve stenene. Til gengæld er det undertaget og inddækningerne omkring skorsten og ovenlys, der først viser tegn på slid. Går en enkelt tagsten i stykker, fx efter en storm, kan den som regel skiftes uden at røre resten af taget.

Miljø og genanvendelse

Ved nedtagning kan størstedelen af et tegltag typisk genbruges direkte som tagsten på et andet hus. Metal fra et udtjent ståltag kan genanvendes, men bliver som regel omsmeltet frem for genbrugt som tagplader. Bolius opgør klimaaftrykket for tegltagsten til 15,61 kg CO₂e pr. m²; ståltag indgår ikke i samme oversigt.

Støj og indeklima

Med isolering og et korrekt undertag larmer ingen af tagtyperne nævneværdigt indendørs – det er undertaget og isoleringen, ikke selve overfladen, der afgør, hvor meget regn og hagl høres. Er loftrummet uisoleret eller brugt som opholdsrum tæt på tagfladen, vil et tyndt metaltag typisk lede lyden tydeligere igennem end et tegltag, der i kraft af sin vægt dæmper mere.

Udseende: klassisk tegl eller ensartet stål

Tegl har et naturligt, let varieret udtryk, hvor ingen tagsten er helt ens, og materialet fås både glaseret og uglaseret. Ståltag findes i profiler, der ligner tegl på afstand, men overfladen er mere ensartet, fordi den er industrielt fremstillet. Nogle oplever det som kunstigt, andre foretrækker det rene udtryk. Lægger husets stil eller kvarterets byggetradition vægt på et klassisk look, taler det for tegl.

Ståltag, der ligner tegl

Vil du have tegludtrykket uden teglets vægt, findes stålplader med en profil, der efterligner tagsten. De fås ifølge Bolius som store plader i fuld længde fra tagfod til tagryg eller som mindre plader på ca. 1 m² pr. stk. Store plader giver færre samlinger og dermed færre steder, hvor vand kan trænge ind. Nogle producenter leverer pladerne med en antikondensbelægning på undersiden. På afstand kan de ligne tegl, men tæt på er overfladen tydeligt mere ensartet.

Ståltag eller tegl på et ældre parcelhus?

Mange parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne er bygget til et let tag, ofte med lav hældning. Her er ståltag tit det enkleste valg, mens tegl kan kræve forstærkning og kun kan bruges, hvis hældningen er mindst ca. 20 grader. Se de typiske overvejelser på nyt tag på et 70'er-hus.

Hvornår vinder ståltag – og hvornår vinder tegl?

Ståltag er ofte det bedste valg, når konstruktionen er let, hældningen er lav, eller du ønsker en hurtig og mindre indgribende renovering – typisk oven på det eksisterende tag. Tegltag vinder, når huset i forvejen har en tung tagkonstruktion, når det klassiske udtryk vægter højt, eller når du vil have den længst mulige levetid.

Se den fulde oversigt over alle tagtyper – inklusive betontagsten og eternittag – på tagtyper, og læs mere om det enkelte materiale på ståltag og tegltag.