Smart Solar

Nyt ståltag – vægt, levetid og hvad der afgør prisen

Opdateret 25. september 2026 · Smart Solar redaktion

Kort svar

Et ståltag er et af de letteste tagmaterialer og findes både som trapezplader og som plader, der ligner tegl. Prisen afgøres især af tagets størrelse og form, adgangsforhold, undertag og om det gamle tag skal fjernes. Ståltag kan lægges ned til ca. 12–14 graders hældning og holder i praksis omkring 50–60 år.

Stillads med tagdækkere på rødt murstenshus

Et ståltag er et udbredt valg, når et hus skal have nyt tag – både fordi det er let, og fordi det findes i profiler, der spænder fra et rent, moderne udtryk til en overflade, der ligner klassisk tegl.

Fakta om ståltag på et øjeblik

EgenskabStåltag
VægtBlandt de letteste tagmaterialer – omkring 5 kg pr. m²
Levetid20–40 års producentgaranti; i praksis omkring 50–60 år
HældningskravKan lægges ned til ca. 12–14 graders hældning
UndertagAnbefales af de fleste producenter mod kondens og slagregn, men er ikke et krav
VedligeholdSjældent behov ud over rens for løv og mos

Kilde: Bolius, september 2026.

Hvad afgør prisen på et nyt ståltag?

Prisen afhænger af mere end selve pladen: tagets areal og antal tagflader, om der er valm, kviste eller skorstene, hvor let taget er at komme til med stillads, og om det gamle tag først skal fjernes og bortskaffes. Er det eksisterende tag et gammelt eternittag, kan reglerne for asbest komme ind i billedet – læs mere i guiden til asbesttag.

Undertag, tagrender og eventuel efterisolering kommer typisk oven i prisen for pladerne. Overfladebehandlingen spiller også ind: en bedre belægning holder typisk længere, men koster mere pr. plade. Ifølge Bolius hører ståltag generelt til de billigere tagbelægninger, men et konkret tagfirma kan først give dig et samlet overblik, når det har set taget og vurderet adgangsforholdene.

Skal det gamle tag ned, er det en fordel at få det vurderet i samme ombæring som det nye tag, så stillads og adgang kun skal etableres én gang.

Typer: trapezplader og plader, der ligner tegl

Ståltag findes i to hovedtyper. Trapezplader har et enkelt, ensartet profilmønster og bruges på både boliger og udhuse. Plader med tagstensprofil er formet, så de ligner tegl på afstand, men har stadig ståltagets lave vægt og lave hældningskrav. Begge typer fås i en række farver og overfladebehandlinger, som har stor betydning for, hvor godt taget klarer sig over tid.

Pladerne fås som store plader i fuld længde fra tagfod til tagryg eller som mindre plader på omkring 1 m² pr. stk. Store plader giver færre samlinger og dermed færre steder, hvor vand kan trænge ind, men stiller større krav til, at underlaget er lige, og at der er god adgang til at få dem på plads.

Lyd i regnvejr

Mange husejere spørger til lyden af regn på et metaltag. Den afhænger især af undertag og isolering: et solidt undertag og god isolering i tagrummet dæmper lyden, mens et tyndt eller manglende undertag gør regnen lettere at høre indefra. Er lyd en bekymring, er det et argument for ikke at gå på kompromis med undertaget – ikke et argument mod ståltag i sig selv.

Vægt og hældning – hvorfor ståltag er et letvægtsvalg

Ståltag vejer markant mindre end tagsten af tegl eller beton. Det gør det til et oplagt valg, hvis den bærende konstruktion ikke er dimensioneret til en tung belægning – fx på en del ældre huse, hvor det oprindelige tag var let. Se de typiske faldgruber på nyt tag på et 70'er-hus.

Til sammenligning vejer et tegltag omkring 40 kg pr. m², altså cirka otte gange så meget som et ståltag. På et hus med tyndt dimensionerede spær kan den forskel afgøre, om tagsten overhovedet er en mulighed uden en dyr forstærkning.

Ståltag kan desuden lægges på lavere hældninger end tagsten – ned til ca. 12–14 grader, mod ca. 20 grader for tegl og betontagsten uden undertag. Det gør materialet til et af de oplagte valg på tage med lav hældning, hvor tagsten ikke kan bruges. Er taget helt fladt, er tagpap dog stadig løsningen.

Undertag og kondens

De fleste producenter anbefaler et undertag under ståltag. Det tager dels kondens, der kan opstå på undersiden af pladerne, dels fygesne og slagregn, der presses ind under kanterne. Nogle producenter leverer plader med en antikondensbelægning på undersiden, men den forudsætter stadig god udluftning af tagrummet.

Ventilationen af tagrummet er lige så vigtig som selve belægningen. Et tæt tagrum uden udluftning kan over tid give fugt, råd og skimmel, uanset hvilket tagmateriale der ligger ovenpå. Bed derfor tagfirmaet vurdere ventilationen som en del af opgaven.

Levetid og vedligehold

Producenter giver typisk 20–40 års garanti, hvis taget er lagt korrekt, og ifølge Bolius holder et ståltag i praksis omkring 50–60 år. Overfladen kræver sjældent andet end, at du en gang imellem fjerner løv, mos og andet, der samler sig og holder på fugt.

Ridser eller afskalninger i overfladebehandlingen er et tidligt tegn på slid, og de bør udbedres, før der opstår rust. Et jævnligt kig på taget udefra er derfor den mest effektive vedligeholdelse, du selv kan stå for.

Fordele og ulemper ved ståltag

Fordele

  • Let (ca. 5 kg pr. m²) – skåner en svag tagkonstruktion.
  • Kan ligge ned til ca. 12–14 graders hældning.
  • Lægges ofte oven på det eksisterende tag.
  • Kræver kun lidt vedligehold.

Ulemper

  • Kortere levetid end tegl og naturskifer.
  • Regn kan høres tydeligere, hvis undertag og isolering er svage.
  • Ridser i overfladebehandlingen skal udbedres for at undgå rust.
  • Et mere ensartet, industrielt udtryk end tegl.

Ståltag oven på det gamle tag?

Ifølge Bolius lægges stålpladetage i langt de fleste tilfælde oven på et eksisterende tag. Det gamle tag er dog ikke beregnet til at fungere som undertag og er ikke et optimalt valg som sådan – spørg tagfirmaet, om der skal et nyt undertag med.

Er det nuværende tag et gammelt eternittag, rejser det desuden spørgsmål om asbestregler og om, hvornår det kan betale sig – se den fulde gennemgang på nyt tag ovenpå det gamle eternittag.

Ståltag eller et andet tagmateriale?

Ståltag konkurrerer især med tegl, når valget står mellem et let, moderne udtryk og et tungere, klassisk tag. Se den direkte sammenligning på ståltag eller tegltag, eller læs mere om tegltag som alternativ. Vil du have energiproduktion bygget ind i selve taget, så se tag med indbyggede energipaneler. Vil du se ståltag stillet op mod alle andre tagtyper, så gå til den samlede oversigt over tagtyper.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget vejer et ståltag?

Et ståltag vejer ifølge Bolius omkring 5 kg pr. m², mod omkring 40 kg pr. m² for et tegltag. Det gør ståltag velegnet til huse, hvor den bærende konstruktion ikke er bygget til en tung tagbelægning, og til tage, hvor det nye tag skal lægges oven på det gamle.

Hvor længe holder et ståltag?

Producenter giver typisk 20–40 års garanti, mens et velmonteret ståltag i praksis kan holde omkring 50–60 år. Den faktiske levetid afhænger især af overfladebehandlingens kvalitet og af, hvor godt taget er ventileret og vedligeholdt undervejs.

Skal der undertag under ståltag?

De fleste producenter anbefaler undertag under ståltag for at tage kondens, fygesne og slagregn, men det er ikke et krav. Nogle plader har en antikondensbelægning på undersiden, men den forudsætter god udluftning. Et gammelt tag er ikke beregnet til at fungere som undertag.

Hvor lav hældning kan ståltag ligge på?

Ståltag kan typisk lægges ned til omkring 12–14 graders hældning, hvilket er markant lavere end de ca. 20 grader, som tegl og betontagsten uden undertag kræver. Er taget helt fladt, er tagpap dog den almindelige løsning. Følg altid producentens anvisning for den konkrete profil.

Er ståltag og stålplader, der ligner tegl, det samme?

Begge er ståltag, men i to forskellige profiler. Trapezplader har et enkelt, ensartet profilmønster, mens plader med tagstensprofil er formet, så de ligner tegl på afstand. Vægt, hældningskrav og behov for undertag er stort set ens for de to typer.

Kilder

Læs også

Klar til at få tilbud på nyt tag?

Gratis og uforpligtende. Det tager et par minutter.

Få tilbud på nyt tag