Et microgrid — eller på dansk mikronet — er et lokalt energisystem der kan operere både tilkoblet det offentlige elnet og isoleret. I praksis er det typisk en kombination af lokal produktion (solceller, evt. vind), et batterilager, og en central styring der dirigerer energistrømme mellem bygninger eller virksomheder på samme matrikel — eller på flere nærliggende matrikler.
Konceptet har eksisteret længe, men er først nu ved at finde realistisk forretningsmæssig fodfæste i Danmark. Det skyldes en kombination af stigende elpriser, modne batteripriser, og — forsigtigt — en regulatorisk åbning under Elforsyningsloven og EU's clean energy-pakke.
Vi går her igennem hvad et mikronet er i dansk juridisk forstand, hvad I må og ikke må i 2026, og hvor reglerne stadig er åbne.
Hvad et mikronet juridisk er — og ikke er
Først en afgørende skelnen: i dansk lovgivning er der ikke en specifik kategori der hedder "microgrid". Lovens udgangspunkt er at enhver der leverer el til en anden mod betaling er omfattet af elforsyningsloven og kræver bevilling. Det udløser krav til netregulering, tarif-godkendelse, leveringspligt — alle de ting der gør det dyrt og tungt at drive et lille net som privat aktør.
Der er dog en række undtagelser og åbninger der har stor betydning:
| Konstellation | Juridisk status | Bemærkning |
|---|---|---|
| Internt net på én matrikel, samme ejer, ingen levering til tredjemand | Ikke omfattet | Klassisk fabriksinternt net |
| Energifællesskab efter EU-direktiv 2018/2001 (RED II) | Reguleret særligt | Implementeret delvist i DK |
| Borgerenergifællesskab (CEC) under EU-direktiv 2019/944 | Reguleret særligt | Implementering pågår |
| Privat net mellem nærliggende virksomheder | Gråzone | Vurderes konkret |
| Levering til lejer på samme matrikel | Lejer-undtagelsen | Strenge betingelser |
Det er især "lejer-undtagelsen" og energifællesskabs-rammerne der i 2026 åbner reelle muligheder for noget der minder om et mikronet — uden at man skal igennem et fuldt bevillingsforløb.
Den fabriksinterne case — den nemme
Den enkleste og oftest brugte form er et fabriksinternt net på én matrikel under én ejer. Hvis I har:
- Solceller på taget
- Et batterilager
- Flere bygninger med produktion, kontorer, lager
- Alle bygninger ejet af samme juridiske enhed
— så er der ingen særlige juridiske spørgsmål. I kan bevæge energi mellem bygningerne via internt net så meget I vil. Den eksterne måling sker på matriklens net-tilslutningspunkt, og resten er internt.
Det er den arkitektur, langt de fleste danske BESS-installationer bygger på. Den fungerer uden lov-tekniske udfordringer.
Når der er flere ejere — det bliver komplekst
Det interessante (og vanskelige) er når flere ejere på samme matrikel eller nærliggende matrikler vil dele energi. Eksempler:
- En industripark med 4-5 virksomheder, der vil dele solceller og et fælles batterilager
- En udlejer med 10 lejere i samme erhvervsbygning
- En landmand der vil sælge overskudsstrøm fra sit anlæg til naboen
I disse tilfælde går I fra "internt forbrug" til "levering til tredjemand", og elforsyningsloven kommer i spil. Tre vej herigennem:
Vej 1: Lejer-undtagelsen (intern levering i bygning)
Elforsyningslovens § 5 stk. 5 (jf. ændringer 2019-2023) tillader at en udlejer leverer el til lejere i samme bygning uden bevilling, hvis:
- Det er internt i samme matrikel/bygning
- Der opkræves højst kostpris (ingen avance)
- Lejerne har et klart valg om at forsyne sig fra eget elselskab
Det er en realistisk vej for udlejere af erhvervsejendomme, men den begrænser indtjeningen. Fælles batteri for flere virksomheder udnytter ofte denne undtagelse.
Vej 2: Energifællesskab (RED II)
EU-direktiv 2018/2001 (RED II) introducerede vedvarende-energi-fællesskaber — en juridisk konstruktion hvor flere aktører kan dele lokalt produceret VE-strøm under fælles ejerskab. Direktivet er delvist implementeret i Danmark men betragtes stadig som under udrulning i 2026.
Et VE-fællesskab kan i princippet drive solceller + batterilager og distribuere strøm til medlemmer, men:
- De skal være etableret som en juridisk enhed (typisk forening eller selskab)
- Profit må ikke være primært motiv
- Geografisk afgrænsning gælder (typisk samme netområde)
Dansk implementering har været forsigtig, og praksis er endnu ikke veletableret. Men retningen er klar: EU presser på for at gøre det lettere, og vi forventer flere afgørelser i 2026-2028 der skaber præcedens.
Vej 3: Bevilling som elhandler/netvirksomhed
Den fulde — og bureaukratiske — vej er at søge bevilling fra Forsyningstilsynet. Det er økonomisk kun realistisk for større setups (typisk over 5 MW), og det kræver markant compliance-byrde.
Vil I se hvad I kan spare?
Få en gratis vurdering på 30 sekunder — ingen forpligtelser.
Drift og tekniske krav
Uanset juridisk konstruktion gælder visse tekniske og driftsmæssige rammer:
- Nettilslutning skal stadig opfylde netvirksomhedens krav (FRT — fault-ride-through, frekvensrespons)
- Beskyttelsesrelæer skal hindre, at internt net overspeed fejler ud i hovednettet
- Måling og fakturering skal være entydig og tilgængelig for evt. tilsyn
- Black-start-evne kræves hvis mikronettet skal køre i ø-drift under netfejl
Den tekniske side er typisk det enkleste — det er den juridiske og forretningsmæssige der trækker tiden.
Hvad der reelt sker i 2026
Der tegner sig tre tendenser:
Tendens 1: Industriparker med fælles batteri
En enkelt udvikler eller områdesammenslutning bygger et batterilager der serverer 4-8 virksomheder via lejer-undtagelsen eller via en energifællesskabs-konstruktion. Det er den case der ser mest momentum.
Tendens 2: Landbrug + nabovirksomhed
Landmænd med store solcelle-anlæg og batteri kan i nogle tilfælde levere til nærliggende virksomheder hvis matriklerne grænser op til hinanden. Det kræver typisk en juridisk gennemgang per case og kan være vanskeligt at få godkendt.
Tendens 3: Kommunale energifællesskaber
Flere kommuner har taget initiativ til lokale energifællesskaber omkring offentlige bygninger (skoler, plejehjem) kombineret med privat erhverv. Det er et af de områder hvor staten ser positivt på pilotprojekter.
Hvad I bør gøre hvis I overvejer et mikronet
- Definér klart hvem der ejer hvad — antallet af juridiske ejere afgør kompleksiteten markant
- Få juridisk vurdering tidligt — ideelt før I bestiller hardware, da konstruktionen påvirker design
- Tjek seneste praksis hos Forsyningstilsynet — de afgørelser der foreligger er den bedste indikation af hvad der reelt godkendes
- Vær konservative i jeres antagelser — hvis det kun fungerer på en optimistisk regulatorisk fortolkning, så er det skrøbeligt
- Overvej fasevis udrulning — start med en simpel intern struktur, byg på når reglerne stabiliseres
For de fleste danske virksomheder vil det enkleste sted at starte være et fabriksinternt setup med intelligent batteristyring og en tydelig økonomisk case på effekttariffer og arbitrage. Mikronet på tværs af ejere er stadig en mulighed — bare ikke en hyldevare.
Få et konkret bud på jeres potentiale
Svar på 4 spørgsmål — vi matcher jer med kvalificerede leverandører.
Hvad er jeres månedlige elregning ca.?
Et grovt skøn er fint.
Hvor reglerne stadig er uklare
Vi vil være ærlige: dette er et område hvor lovgivningen halter efter teknologien. EU's reviderede markedsdesign (Net Zero Industry Act, REPowerEU) presser på for klarhed, og en dansk revision af elforsyningsloven har været på dagsordenen siden 2023. Hvad der præcist gælder i 2027 og fremad, er der ikke entydigt svar på i 2026.
Det betyder ikke at I skal undgå området — men I skal indrette projekter så de tåler regulatoriske ændringer. En modulær arkitektur, hvor konfigurationen kan justeres uden at hardware skal omplaceres, er en god forsikring.
For et bredere perspektiv, læs også om hvordan PSO-tariffer og effekttariffer påvirker lokale energisystemer i 2026.
For virksomheder, der vil dele et batteri, se fælles batteri til flere virksomheder. Vil du i stedet have et batteri på egen matrikel, kan du få tilbud på erhvervsbatteri.
