Fælles batteri for flere virksomheder — juridik og fordeling

Et batterilager til 1,5–2,5 mio. kr. kan være en stor enkeltinvestering for én virksomhed. Men hvis to, tre eller fire virksomheder kan dele anlægget, falder kapitalbehovet pr. part — og samtidig kan dimensioneringen optimeres mod en samlet forbrugsprofil der ofte er mere stabil end den enkelte virksomheds.

Modellen er attraktiv i erhvervsparker, multi-tenant-bygninger og industriområder med flere naboer. Men juridik, fordelingsnøgler og afregning kræver forberedelse. Denne guide går igennem de centrale spørgsmål I skal afklare før et fælles batteri-projekt kan starte.

Hvornår fælles batteri giver mening

Fælles batteri er primært relevant i fire situationer:

• Erhvervspark eller industriområde med 3–8 naboer der har sammenfaldende behov
• Multi-tenant ejendom hvor en udlejer ejer hele bygningen og lejer ud til flere virksomheder
• Klyngeprojekt hvor en mindre gruppe har slået sig sammen om bæredygtighed eller forsyningssikkerhed
• Datacenter-park hvor flere mindre operatører deler infrastruktur

Den fælles fordel er, at en samlet forbrugsprofil ofte er mere stabil. Når én virksomheds spids falder sammen med en andens dal, falder den samlede effekttop — og batteri-behovet pr. part falder dermed under det halve af et separat anlæg.

De fire juridiske grundmodeller

I Danmark er der primært fire måder at strukturere et fælles batteri-projekt på:

Model 1: Én ejer, leje til andre

Én virksomhed (eller udlejer) ejer batteriet og lejer kapacitet ud til naboer/lejere mod en månedlig afgift. Simpelt juridisk, men hele ROI-risikoen ligger hos ejeren.

• Egnet til: Multi-tenant ejendomme, hvor udlejer naturligt ejer infrastrukturen
• Juridisk: Almindelig lejekontrakt + service-leveranceaftale

Model 2: Interessentskab (I/S)

To eller flere virksomheder ejer batteriet sammen via et interessentskab. Hver part har en aftalt ejerandel og deler både omkostninger og indtjening.

• Egnet til: Klyngeprojekter med 2–4 jævnbyrdige parter
• Juridisk: I/S-stiftelse, interessentskabskontrakt, registrering hos Erhvervsstyrelsen
• Skattemæssigt: Indtjening allokeres til hver interessent efter ejerandel

Model 3: Selvstændigt selskab (ApS/A/S)

Virksomhederne stifter et fælles datterselskab der ejer og driver batteriet. Hver virksomhed har ejer-andel i selskabet.

• Egnet til: Større projekter (over 1 MW) eller multi-site rollouts
• Juridisk: ApS- eller A/S-stiftelse, vedtægter, kapitalkrav
• Skattemæssigt: Selskabet beskattes selvstændigt; udlodning til ejere

Model 4: Eksternt service-selskab

En tredjepart (typisk en aggregator eller batteri-som-service-leverandør) ejer og driver batteriet, og sælger ydelser til hver virksomhed individuelt.

• Egnet til: Virksomheder uden lyst til at dele juridisk infrastruktur
• Juridisk: Standard service-aftaler med tredjepart
• Fordel: Hver virksomhed kan opsige sin egen aftale uden at påvirke de andre

For de fleste klyngeprojekter med 2–4 parter er interessentskab (I/S) den mest udbredte model, fordi den balancerer kompleksitet og fleksibilitet.

Den juridiske checkliste

Inden I underskriver et fælles batteri-projekt, skal disse 8 punkter være afklaret:

1. Ejerskab af hardwaren — hvem ejer hvad, og hvad sker ved konkurs af én part?
2. Fordelingsnøgle for omkostninger — installation, finansiering, drift, vedligehold
3. Fordelingsnøgle for indtjening — peak shaving-besparelse, FCR-indtjening, arbitrage
4. Beslutningsret — hvem bestemmer EMS-strategi, opgraderinger, salg af anlægget?
5. Exit-vilkår — hvordan kan én part trække sig ud, og hvad koster det?
6. Forsikring — fælles eller separat, hvem dækker skader på naboers ejendom?
7. SE-nummer-håndtering — afregning af el-forbrug fra batteriet til hver part
8. Brand- og myndighedskrav — hvem er ansvarlig overfor brandvæsen og kommune?

Punkt 7 er ofte det mest komplekse. Læs videre.

SE-nummer og afregning — det tekniske spørgsmål

I Danmark har hver virksomhed sit eget SE-nummer (Skattestyrelsens registreringsnummer), og afregning af elforbrug sker per SE-nummer via netvirksomheden. Når et batteri leverer strøm til flere virksomheder, opstår spørgsmålet: hvordan afregnes forbruget?

Der findes tre primære løsninger:

Løsning A: Internt afregningssystem

Hver virksomhed har stadig sin egen elmåler mod elnettet. Batteriet er placeret på én part's SE-nummer (typisk hovedvirksomheden eller udlejer), og strømmen "videresælges" til de andre via en internt afregningssystem (egen måler + manuel/automatisk afregning).

• Fordel: Simpelt mod elnettet, fungerer i de fleste tilfælde
• Ulempe: Kræver intern aftale om afregningspris og hyppighed

Løsning B: Fælles SE-nummer for batteri-selskab

Hvis batteriet ejes af et selvstændigt selskab (model 3), kan det have sit eget SE-nummer og afregne med både netvirksomhed og kunder direkte.

• Fordel: Klar juridisk struktur, ingen afregnings-tvivl
• Ulempe: Selskabet skal momsregistreres og bogføre selvstændigt

Løsning C: Aggregator-model

Tredjepart (model 4) håndterer al afregning og bruger sit eget SE-nummer. Hver virksomhed køber strøm/ydelse fra tredjepart.

• Fordel: Mindst administrativ byrde for virksomhederne
• Ulempe: Tredjepart tager en margin

For konkrete spørgsmål om SE-nummer og momspligt anbefaler vi at konsultere både Skattestyrelsen og en revisor med erfaring i fælles infrastruktur-projekter.

Fordelingsnøgler — hvordan deler vi gevinsten?

Det andet centrale spørgsmål er, hvordan I deler både omkostninger og indtjening. Der findes fire klassiske fordelingsnøgler:

For de fleste projekter er en hybrid model den retfærdigste: en fast del baseret på ejerskab dækker faste omkostninger (afskrivning, forsikring), og en variabel del baseret på faktisk forbrug dækker drift og indtjening.

Tre faldgruber i fælles batteri-projekter

1. Uafklaret exit

Hvis én part vil sælge sin virksomhed eller flytte ud, hvad sker der så? En velskrevet I/S-kontrakt har typisk en "tag along"-klausul (de andre kan kræve at den udtrædende part tilbyder sin andel til dem til fast aftalt pris) og en "drag along"-klausul (de andre kan kræve at hele anlægget sælges samlet hvis det er mere værd).

2. Glemt myndighedssamarbejde

Brandvæsen, kommune og netvirksomhed skal vide, hvem der er kontaktperson. I et fælles projekt er det fristende at lade det "bare" være installatøren — men ved en hændelse vil myndighederne kontakte ejeren. Få det skrevet ind, hvem der er primær kontakt.

3. Uklar EMS-styring

Hvem bestemmer om batteriet skal prioritere FCR over peak shaving? Hvad sker når én parts behov konflikter med en andens? En velskrevet aftale har et "EMS-prioritetsdokument" der beskriver standardstrategi og hvem der må afvige fra den.

Hvilken leverandør passer til fælles batteri?

Markedet for fælles batteri-projekter er endnu lille i Danmark, men flere af de etablerede leverandører kan håndtere den juridiske kompleksitet:

• HyBESS — service-modellen passer godt til flere kunder, fordi tredjeparts-strukturen gør juridik enklere
• ECnergy — hardware-leverancer der typisk samles med ekstern jurist
• NRGreen — pakke med finansiering, hvor flere virksomheder hver kan have egen aftale

Indhent altid 2–3 tilbud, og involver jurist og revisor allerede i tilbudsfasen. Brug vores tjekliste til erhvervsbatteri-tilbud.

Næste skridt

Hvis I overvejer fælles batteri:

1. Afklar antal og vilje — hvor mange parter er reelt interesserede? Realistisk maks. 4–5 i et I/S-projekt
2. Lav fælles forbrugs-analyse — alle parters 12 måneders kvarter-data sat sammen viser om dimensioneringen kan optimeres
3. Få jurist tidligt på — udkast til I/S-kontrakt eller selskabsstiftelse bør være klar før batteri-tilbud
4. Indhent fælles batteri-tilbud baseret på den samlede forbrugsprofil

Det vigtigste råd: vær realistiske om kompleksiteten. Et fælles batteri-projekt er typisk 30–50 % mere arbejde end et enkelt-firma projekt — men kan også give 30–50 % bedre dimensionering. Hvis I tager arbejdet, kan gevinsten være markant.