Klimaregnskab og batterilager — hvordan du kvantificerer reduktionen

Klimaregnskab er gået fra at være en frivillig øvelse for grønne pionervirksomheder til at være en standardiseret leverance, mange danske virksomheder skal præstere — uanset om det er til CSRD, til en kunde der kræver scope 2-data, til en bank der har stillet ESG-krav, eller til en udbudssituation hvor klimaaftryk vægtes.

Et batterilager indgår nu og da i denne fortælling som en "grøn investering". Det er det også. Men effekten er ofte mindre, end man tror — og hvis I overrapporterer, så bliver det rettet i den næste revision, og det er en pinlig dialog med både revisor og kunde.

Lad os gå hele vejen igennem: hvordan I korrekt regner et batterilagers klimaeffekt, hvilke data I skal bruge, hvor faldgruberne er, og hvad der står på spil ved at gøre det forkert.

Klimaregnskabets fundament — GHG Protocol

Næsten alle danske klimaregnskaber bygger på Greenhouse Gas Protocol — den standard udviklet af WRI/WBCSD, som CSRD og ESRS E1 også henviser til. Den deler emissioner i tre scopes:

• Scope 1: Direkte emissioner fra kilder I ejer eller styrer (køretøjer, gasfyr, kølemidler)
• Scope 2: Indirekte emissioner fra indkøbt energi (el, fjernvarme, fjernkøling)
• Scope 3: Alle andre indirekte emissioner i værdikæden (indkøb, transport, brug af solgte produkter, etc.)

Et batterilager påvirker især scope 2 — og marginalt scope 3 (selve batteriets fremstilling og end-of-life).

To metoder, to tal — location vs. market-based

Den vigtigste regel ved scope 2: GHG Protocol kræver dual reporting. I skal opgøre tallet på to måder:

Location-based metode

Bruger en gennemsnitlig emissionsfaktor for det elnet, I køber strøm fra. I Danmark betyder det Energinets miljødeklaration for det forrige kalenderår — typisk udtrykt som g CO2e/kWh.

For 2024 lå Energinets nationale deklaration på cirka 75 g CO2e/kWh (det varierer år til år alt efter vind, sol og brændselsmix). Det er den faktor, I ganger jeres samlede netforbrug med.

Market-based metode

Bruger den specifikke emissionsfaktor for de el-aftaler, I har — herunder oprindelsesgarantier (GO'er) for vedvarende energi, residual mix for resten, og evt. PPA-aftaler. Hvis I køber 100 % VE-strøm med GO'er, kan jeres market-based scope 2 være meget lav (eller nul efter visse tolkninger).

CSRD og ESRS kræver, at I oplyser begge tal. Det er ikke valgfrit. Mange virksomheder rapporterer kun det laveste, og det vil revisor opdage og kommentere.

Hvad et batterilager faktisk gør ved scope 2-tallet

Et batterilager uden solceller bag måleren skifter primært tidspunktet for jeres elforbrug — ikke mængden. Faktisk forbruger batteriet en smule mere strøm, fordi roundtrip-effektiviteten er 85-92 % (i.e. 8-15 % tabes).

Det kan stadig give en klimagevinst — men kun under bestemte forudsætninger:

Det er det andet scenarie — batteri kombineret med solceller, hvor batteriet flytter overproduktion fra middag ind i aften — der typisk giver den største og mest dokumenterbare reduktion. Læs mere om solceller + batteri kombination.

Den tekniske beregning — trin for trin

Lad os tage et konkret eksempel: en virksomhed med 100 kWp solceller og et 200 kWh batteri.

Før batteri:

• Solcelle-egetforbrug: 60 % (40 % eksporteres til net)
• Årlig solcelle-produktion: 100.000 kWh
• Egetforbrug af sol: 60.000 kWh
• Eksport: 40.000 kWh
• Resterende elforbrug fra net: 200.000 kWh

Efter batteri:

• Solcelle-egetforbrug stiger til 85 %
• Egetforbrug af sol: 85.000 kWh (+25.000 kWh)
• Batteritab (10 %): -2.500 kWh
• Resterende elforbrug fra net: 200.000 − 22.500 = 177.500 kWh

Klimaeffekt (location-based, 75 g CO2e/kWh):

• Reduktion af nettoforbrug: 22.500 kWh × 75 g = 1.687,5 kg = 1,7 tons CO2e/år

Det er et reelt og dokumenterbart tal. Bemærk at det ikke er 25.000 kWh × emissionsfaktor — vi skal trække roundtrip-tabet fra. Mange virksomheder glemmer det og kommer 10-15 % for højt ud.

Tre principper for et klimaregnskab der holder

1. Konsistent metode på tværs af år

Hvis I starter med location-based metode, så bliv ved location-based metode. Skifter I, skal I forklare hvorfor og helst genberegne basisåret. Det er det første sted, en revisor stiller spørgsmål.

2. Konservativ afgrænsning

Inkludér kun reduktioner I selv kontrollerer og kan dokumentere. En "reduktion" som hænger på, at netvirksomheden i fremtiden bliver renere, er ikke en reduktion fra batteriet — den er en netbaseret forbedring, der ville være sket uanset.

3. Adskilte regnskab fra kommunikation

Det I rapporterer i klimaregnskabet, og det I skriver i marketing, skal kunne forenes. Hvis hjemmesiden siger "vi sparer 50 tons CO2 om året" og klimaregnskabet siger 1,7 tons, så har I et compliance-problem og et omdømmeproblem på samme tid.

Hvad I dokumenterer for at holde for revision

Et batterilager-relateret klimatal skal kunne understøttes med:

• Måler-data fra netvirksomheden (datahub-eksport) for hele rapporteringsperioden
• EMS-rapport med opladnings- og afladningskWh
• Solcelle-produktionsdata hvis relevant
• Emissionsfaktor-kilde og dato (Energinets seneste miljødeklaration)
• Beregningsregneark med formler synlige
• Metode-note der forklarer afgrænsning og antagelser

Det er præcis samme data I bruger til CSRD-rapporteringen, så hvis I gør det ordentligt én gang, har I dækket begge formål.

Den ærlige konklusion

Et batterilager er en god investering når regnestykket på effekttariffer, arbitrage og systemydelser hænger sammen. Klimaeffekten er en bonus — sjældent hovedårgumentet.

Hvis I sælger batterilageret som et klimaprojekt, så vær præcise omkring størrelsesordenen. En typisk 500 kWh installation til en mellemstor produktion sparer i praksis 5-15 tons CO2e/år, ikke 100. Det er stadig en pæn reduktion, men den skal kommunikeres realistisk — særligt nu hvor revisor skal underskrive på det.

Det er også her, klimaregnskabet adskiller sig fra CSRD-rapporten: klimaregnskabet er den tekniske beregning, CSRD er den fortolkning, der lægges på toppen. Begge skal hænge sammen, og begge skal kunne dokumenteres bagud.