Batterilager i CSRD-rapportering

Corporate Sustainability Reporting Directive — eller bare CSRD — er det stykke EU-lovgivning, der har sendt CFO'er og bæredygtighedsansvarlige rundt med et håndklæde i 2025. Reglerne er trådt i kraft i bølger: store børsnoterede selskaber rapporterede første gang for regnskabsåret 2024, og nu i 2026 er det wave 2 — store unoterede virksomheder over visse tærskler — der skal levere første rapport for regnskabsåret 2025.

Et batterilager er ikke i sig selv et CSRD-objekt. Men det påvirker en række af de tal, I skal rapportere — særligt under ESRS E1 (klimaændringer). Det er nemt at undervurdere arbejdet med at trække data, og det er endnu nemmere at overrapportere en effekt, der ikke holder for revision.

Vi går her igennem hvor batterilageret reelt rører ved CSRD-rapporteringen, hvilke data I skal kunne dokumentere, og hvor de typiske faldgruber ligger.

CSRD i kort form — hvem og hvornår

Direktivet (2022/2464) erstatter NFRD og udvider antallet af rapporteringspligtige virksomheder markant. Den danske implementering ligger i årsregnskabsloven, hvor § 99a er udvidet med den nye ESRS-baserede struktur.

Tidsrammen for danske virksomheder ser i grove træk sådan ud:

Bemærk: EU-Kommissionen har i 2024-25 åbnet for Omnibus-justeringer, som kan flytte tærskler og datoer for wave 3-4. Tjek altid Erhvervsstyrelsens seneste vejledning, hvis I ligger på grænsen — det her er et område hvor reglerne reelt rykker sig.

Hvor batterilageret påvirker rapporteringen

CSRD-rapportering bygger på ESRS-standarderne (European Sustainability Reporting Standards). Det relevante for et batterilager er primært:

ESRS E1 — Klimaændringer

Her skal I rapportere scope 1, 2 og 3-emissioner. Et batterilager påvirker især scope 2 (indkøbt energi):

• Reduceret nettoindkøb af el når batteriet udnytter solcelle-egenproduktion bedre
• Skift i forbrugets tidsfordeling — hvis I lader om natten og bruger om dagen, ændres scope 2-tallet under market-based-metoden, hvis I bruger oprindelsesgarantier (GO'er) der varierer over døgnet
• Indirekte effekt via netbalancering — diskutabel ift. om reduceret netforbrug pga. FCR-deltagelse må indgå (typisk nej, da batteriet både lader og aflader netto)

ESRS E5 — Ressourceforbrug og cirkulær økonomi

Selve batteriets materialeintensitet og end-of-life-håndtering kan kræve omtale, hvis batterilageret er en signifikant aktivpost. Det er sjældent for et 500 kWh-anlæg, men relevant ved flere MWh.

ESRS S1 og G1

Sjældent relevant for batterilageret direkte, medmindre I har specifikke arbejdsmiljø- eller leverandørspørgsmål under installation. Læs mere om arbejdsmiljøkrav ved installation.

Hvilke data revisor skal bruge

Den tunge del af CSRD-arbejdet er ikke at skrive rapporten — det er at have data der kan revideres med "limited assurance" fra dag ét, og senere "reasonable assurance" når reglerne strammes. For batterilageret betyder det konkret:

Det vigtigste princip: I kan ikke "fortælle en historie" — I skal kunne dokumentere den med rådata, der kan trækkes uden manuel justering.

Tre typiske fejl ved CSRD-rapportering med batteri

Fejl 1: Dobbelt-tælling af reduktion

Hvis I rapporterer både "reduceret elindkøb pga. batteri" og "deltagelse i netbalancering reducerer fossilt backup", risikerer I at tælle den samme energienhed to gange. ESRS E1's vejledning er klar: hver kWh må kun reducere ét sted i scope 2.

Fejl 2: Overrapportering af scope 2-reduktion via FCR/aFRR

Et batteri der deltager i netbalancering lader og aflader cirka lige meget netto. Den klimaeffekt er typisk neutral til let negativ (på grund af roundtrip-tab) — ikke en reduktion. Mange virksomheder noterer FCR-indtjeningen som "klimagevinst", hvilket er materielt forkert.

Fejl 3: Manglende konsistent emissionsfaktor

Bruger I location-based eller market-based emissionsfaktor? Skifter I mellem dem år til år? CSRD kræver konsistens og åbenhed. FSR — danske revisorer har udgivet vejledninger om netop dette punkt, og det er et af de første steder revisor kigger.

Praktisk arbejdsflow for batterilager-data til CSRD

Et workflow der typisk holder for revision:

1. Datahub-eksport månedligt med 15-min eller times-opløsning af nettilslutningens forbrug og evt. eksport.
2. EMS-rapport månedligt med bruttoenergi ind/ud af batteri og tab.
3. Solcelle-data (hvis relevant) månedligt fra inverter eller særskilt produktionsmåler.
4. Konsolideret månedsregneark der reconciler kWh-flow: nettilslutning = forbrug − solcelleproduktion + batteritab.
5. Årsopsummering med scope 2-beregning baseret på Energinets seneste miljødeklaration eller markedsbaseret faktor.
6. Skriftlig metoderedegørelse der dokumenterer valg af emissionsfaktor og afgrænsning.

Den her dokumentation er også det, I bruger til klimaregnskab udenfor CSRD-konteksten — så det er ikke spildt arbejde, selv hvis I først bliver omfattet i wave 3.

Hvad I bør gøre nu

Hvis I bliver omfattet af CSRD i wave 2 (rapportering i 2026 for 2025-data), er det meget sent at begynde nu — men det er stadig muligt at få et brugbart første år, hvis I prioriterer rådata-trækket fremfor narrativet. Konkret:

• Sørg for at jeres EMS gemmer data med mindst 1 års historik, gerne 3
• Få monitoreringen tjekket af jeres revisor før de kommer med revisionen
• Lav en kort metode-note der forklarer, hvordan batterilageret afgrænses i scope 2
• Vær konservativ med klima-claims i første rapport — det er nemmere at opjustere senere end at trække noget tilbage

CSRD bliver ikke nemmere de næste år. Men hvis I har data-disciplin på plads omkring batterilageret, er det også et af de steder, hvor I har en god historie at fortælle — målt og dokumenteret.