Solceller på tag er den hyppigste form for solenergi i Danmark — over 95 % af alle private installationer sidder på et hustag. Men hvad sker der egentlig fra solstrålen rammer panelet til strømmen kommer ud af stikkontakten? Hvilke komponenter er involveret, og hvor sker tabene undervejs?
Det er det vi går igennem her. Du behøver ikke en ingeniørgrad for at forstå det — men efter den her artikel kan du følge med når installatøren bruger ord som MPP-tracking, strenge, eller netparallel-drift.
Trin 1 — Solstrålen rammer panelet
Et solpanel består af 60-72 silicium-celler limet sammen mellem to lag glas eller plastik-folie. Hver celle er ca. 156 × 156 mm og har en tynd anti-refleks-belægning der gør den blå-sort.
Når en foton (lys-partikel) rammer cellen, sker tre ting på ca. 10 nanosekunder:
- Fotonen overfører sin energi til en elektron i siliciummet
- Elektronen "rives løs" fra sin atom-binding og bevæger sig frit
- Cellens p-n-overgang tvinger elektronen til at flyde i én bestemt retning
Resultatet er en lille jævnstrøm (DC) med ca. 0,5 volt per celle. 60 celler i serie giver ca. 30 volt — nok til at sende strømmen videre i kablet.
Trin 2 — Strenge og kabler
Panelerne er koblet sammen i strenge (på engelsk strings) — typisk 6-16 paneler per streng, alt efter inverter og tagudformning. Strengen virker som ét stort batteri: hvert panel lægger sin spænding oveni det forrige, så en streng på 12 paneler à 30 V giver 360 V DC.
Kablerne der løber fra panelerne ned til inverteren er specielle DC-kabler med dobbelt-isolering og UV-bestandig kappe. De er typisk 4 mm² eller 6 mm² PV-kabler — ikke almindeligt el-kabel. De skal kunne tåle 1.000-1.500 V DC og udendørs vejrforhold i 25+ år.
På de fleste danske anlæg løber DC-kablerne ind under tagstenene, gennem en kabelgennemføring i loftrummet, og ned til inverteren der typisk er placeret i bryggers, garage eller teknikrum.
Trin 3 — Inverteren omdanner strøm
Inverteren er anlæggets hjerne. Den udfører tre kritiske jobs:
1. MPP-tracking (Maximum Power Point). Solpanelet har et optimalt arbejdspunkt på sin spænding/strøm-kurve hvor effekten er maksimal. Det punkt skifter konstant med solindstråling og temperatur. Inverteren justerer flere gange i sekundet for at holde panelet i sit MPP. Uden MPP-tracking ville du tabe 10-30 % af produktionen.
2. DC til AC-konvertering. Husets el-installation kører på 230 V vekselstrøm (AC) ved 50 Hz. Inverteren omdanner panelernes 200-600 V DC til præcis sinusformet 230 V AC der matcher elnettets frekvens.
3. Net-synkronisering. Strømmen der leveres til huset skal være præcist i fase med elnettet. Det er en sikkerhedskritisk funktion — hvis inverteren mister kontakt til nettet (f.eks. ved strømsvigt), skal den stoppe med at producere inden for 0,2 sekunder. Det kaldes anti-islanding og forhindrer at en montør får stød fra "død" ledning der i virkeligheden er strømførende fra dit anlæg.
Moderne inverters virkningsgrad er 97-98,5 % — kun 1,5-3 % tabes som varme i konvertering.
Vil du se hvad solceller kan spare dig?
Få 3 gratis tilbud på 2 minutter — ingen forpligtelser.
Trin 4 — Strømmen ind i huset
Fra inverteren går AC-strømmen videre til en AC-fordelingstavle — ofte en lille separat boks ved siden af husets hovedtavle. Her sidder en automatsikring der kan afbryde solcelleanlægget hvis der opstår fejl.
Fra fordelings-tavlen går strømmen ind i husets normale el-system og er nu identisk med strøm fra elnettet. Når dit køleskab eller din varmepumpe trækker strøm, trækker de først fra inverteren, og kun resten fra elnettet. Det sker automatisk på fysisk niveau — strøm tager altid den korteste vej.
Trin 5 — Måleren registrerer
Din bi-direktionelle elmåler måler både hvor meget strøm du importerer fra nettet, og hvor meget du eksporterer. Måleren installeres af dit netselskab (Cerius, N1, Radius, m.fl.) gratis i forbindelse med idriftsættelsen.
Hver time logges:
- Importeret strøm (du betaler elprisen)
- Eksporteret strøm (du afregnes til spotprisen, evt. minus producent-tariffer)
Disse data går automatisk til DataHub (Energinet) og videre til dit elselskab. Du behøver ikke selv aflæse noget.
Trin 6 — Sluttabet til stikkontakten
Fra dit hovedtavle løber strømmen i husets normale ledningsnet ud til stikkontakter, lamper, varmepumpe og elbil-lader. Der tabes typisk 1-2 % i ledningstab internt i huset.
Total kæde-virkningsgrad fra solstråle til stikkontakt:
| Trin | Tab |
|---|---|
| Panel (silicium → DC) | 77-79 % (effektivitet 21-23 %) |
| DC-kabler fra tag til inverter | 1-2 % |
| Inverter (DC → AC) | 1,5-3 % |
| AC-fordeling og hus-installation | 1-2 % |
| Samlet system-virkningsgrad | 18-21 % af indstrålet sollys |
Det lyder lavt — men husk at solen leverer ca. 1.000 W/m² ved klar middag. På 30 m² panel-areal er det 30.000 W indstråling. Med 20 % systemvirkningsgrad får du 6.000 W ud — nok til at dække en hel husstands forbrug live ved fuld sol.
De vigtigste fysiske faktorer på et dansk tag
Solceller på tag i Danmark påvirkes af:
Hældning. Optimum er 30-45° for årsproduktion. Fladt tag (under 10°) taber 5-8 %. Lodret væg-montering taber 25-35 %.
Orientering. Syd er reference (100 %). Sydvest/sydøst er 95-98 %. Øst eller vest er 80-85 %. Nord er 50-60 % og næsten aldrig økonomisk fornuftigt.
Skygge. Hvis bare ét panel i en streng skygges, falder hele strengens produktion. Et træ der kaster skygge på et hjørne af taget i tre timer om dagen kan koste 15-25 % årsproduktion. Optimizers eller micro-inverters løser problemet — læs mere i vores guide til optimizer vs micro-inverter.
Temperatur. Panel-effekt falder med 0,3-0,4 % per grad over 25°C. På en glohed dag i juli kan en panel-temperatur på 60°C koste 12-14 % effekt. Bagside-luftspalte giver bedre køling.
Få 3 gratis solcelle-tilbud
Vi matcher dig med kvalificerede danske solcelle-leverandører. Du bestemmer selv om du går videre.
Hvad der bestemmer hvor godt dit tag passer
Når installatøren laver en tagvurdering, ser de på:
- Tagdække og tilstand. Tegltag, ståltag, stråtag — alle har forskellige montering-systemer. Tagets restlevetid bør være minimum 15-20 år, ellers giver det mening at lægge nyt tag før solceller.
- Statisk bæreevne. Et standard parcelhus-tag fra 1980+ kan typisk bære 12-18 kg/m² ekstra last fra solceller uden problemer. Ældre eller fladt tag kan kræve forstærkning.
- Adgangsforhold. Stillads-omkostning er en betydelig del af installationen — 2-etagers hus eller tagvinkel over 50° fordyrer.
- El-tavle og hovedsikring. Ældre tavler kan kræve opgradering til 35-40 A hovedsikring og evt. ny PE-jordledning.
Næste skridt
Læs videre om hvilke panel-typer der findes i monokrystallinske vs. polykrystallinske solceller, eller hop direkte til hvordan du læser et solcelle-tilbud.
Hvis du vil have konkret tag-vurdering, kan vi matche dig med 3 danske leverandører der laver vurderingen gratis.
