Danmark producerer mere vindenergi pr. indbygger end noget andet land i verden. På en god vinterdag dækker vindmøller mere end 100 % af det indenlandske elforbrug — og overskuddet eksporteres til Tyskland, Norge og Sverige. På de bedste dage er produktionen så stor at spotprisen falder til nul eller endda negative niveauer. Det er godt for klimaet, men en alvorlig udfordring for vindmølleparker og hele elsystemet.
Batterilager er det værktøj der løser problemet — og samtidig skaber en ny indtjeningskilde. Denne artikel går igennem hvordan vindenergi-overproduktion påvirker det danske marked, hvordan batterier udnytter situationen, og hvorfor vindmølleparker i stigende grad ko-lokaliserer batterier direkte ved produktionsanlægget.
Vindenergi-paradoxet i Danmark
I 2025 udgjorde vindenergi ca. 55 % af det danske el-mix på årsbasis. På enkelte timer rammer det 130-160 %. Det skaber et strukturelt problem:
- Når vinden blæser: produktion er højere end forbrug → overskuds-eksport eller overproduktion
- Spotprisen falder dramatisk ved overproduktion — typisk til under 0,10 kr/kWh og ofte negativ
- Vindmølleparker tjener mindre pr. produceret kWh end deres forretningsmodel forudsatte
- Nettet bliver flaskehalset når store mængder vindenergi skal transmitteres til naboområder
Resultatet er en absurd situation: Vi har masser af gratis grøn energi i nogle timer, men ingen effektiv måde at gemme den til dage hvor vinden ikke blæser. Spotprisen straffer producenterne, ikke forbrugerne.
Hvor stort er overproduktionsproblemet?
Lad os kigge på data:
| År | Negative pris-timer DK1 | Timer under 0,10 kr/kWh DK1 | Curtailment vindkraft DK |
|---|---|---|---|
| 2021 | 35 | 280 | 0,2 % af produktion |
| 2022 | 12 | 95 | 0,1 % |
| 2023 | 145 | 720 | 1,4 % |
| 2024 | 220 | 1.150 | 2,8 % |
| 2025 | 280 | 1.380 | 3,9 % |
| 2026 forecast | 320-380 | 1.500-1.700 | 5-7 % |
Tendensen er entydig: Antallet af lavpris- og negativpris-timer vokser hurtigt. Curtailment (tvungen nedregulering af vindmøller) er nu en regelmæssig hændelse i Vestjylland.
For en vindmøllepark er negative priser direkte tab — du betaler for at producere. For et batteri er negative priser den modsatte side: du bliver betalt for at lade.
Hvordan et batteri tjener på vindenergi-overproduktion
Tre indtjeningsmekanismer:
1. Negativ-pris-arbitrage
Når spotprisen er -0,30 kr/kWh, betaler nettet dig for at optage strøm. Et 1 MW / 2 MWh batteri kan optage 1.000 kWh i den time og effektivt tjene 300 kr (plus den senere salgspris når batteriet aflades på en dyrere time).
Antal timer pr år med negative priser: 280-380 i DK1. Realistisk indtjening pr time fra negativ-pris-arbitrage: 200-500 kr for et 1 MW batteri. Total: 60.000-180.000 kr/år alene fra negative pris-timer.
2. Ekstrem prisspread
På dage med vind-overproduktion midt på dagen og forbrugsspids om aftenen, kan prisspread overstige 3 kr/kWh inden for samme døgn. Et batteri der lader gratis om eftermiddagen og sælger til 2,50 kr/kWh om aftenen tjener betydeligt mere end på et normalt døgn.
På 30-50 sådanne ekstreme dage pr. år, kan et 1 MW batteri tjene 200.000-400.000 kr på arbitrage alene fra disse dage.
3. Balancering og curtailment-undgåelse
Når en vindmøllepark er truet af curtailment, kan en lokal batterier optage produktionen og sælge den senere. Dette er den primære driver bag co-location — at placere batteri direkte ved vindmølleparken.
Indtjeningen her kommer fra:
- Salg af optaget energi i bedre prisede timer
- FCR ned-deltagelse (du optager effekt på kommando — perfect for vindoverskud)
- Bilateral aftale med vindmølleparken om curtailment-mitigation
Co-location: batteri ved vindmøllepark
Co-location bliver stadig mere udbredt i Danmark. Eksempler:
- Eurowind Energy har etableret flere co-located battery+wind anlæg i Vestjylland
- Better Energy har integrerede sol+vind+batteri parker
- Vindenergi Danmark og lignende projektudviklere designer typisk nye anlæg med batteri-kapacitet fra dag ét
Tekniske og økonomiske fordele ved co-location:
| Fordel | Beskrivelse |
|---|---|
| Delt nettilslutning | Sparer 200.000-1.000.000 kr i tilslutningsomkostninger |
| Curtailment-undgåelse | Batteri optager før produktion skal slås fra |
| Højere produktion-værdi | Vinden sælges på timer hvor prisen er bedre |
| FCR ned-deltagelse | Vindmøller leverer FCR ned via batteri-kobling |
| Reduceret nettab | Mindre transmission til langt-væk forbrug |
Ulemper og risici:
- Højere CAPEX — co-located projekter kræver større initial investering
- Tilladelsesprocessen kan være mere kompleks ved kombinerede anlæg
- Driftsoptimering kræver avanceret EMS der koordinerer vind-produktion og batteri-handel
For en virksomhed der ikke selv har vindmøllepark, kan en kommerciel co-location også være interessant — fx at tilbyde vindmølleparken batteri-service mod fast betaling.
Vil I se hvad I kan spare?
Få en gratis vurdering på 30 sekunder — ingen forpligtelser.
Negative priser — strukturel tendens
Spotpriserne i Danmark vil med høj sandsynlighed have flere negative timer i 2026-2030 end i 2024-2025. Drivere:
Vedvarende energi-udbygning fortsætter. EU-mål om 70 % vedvarende energi i 2030 betyder yderligere 5-10 GW vindkapacitet i Danmark.
HVDC-forbindelser. Nye eller udvidede HVDC-forbindelser til Norge, Tyskland, England og Holland aflastet noget af problemet — men kan ikke følge med produktionen i top-timer.
Forbrugsudvikling. Elektrificering af varme, industri og transport stiger, men ikke hurtigt nok til at konsumere overskuddet i ekstreme timer.
Power-to-X. Brintproduktion er den langsigtede løsning, men kommercielt skalerede PtX-anlæg er stadig 3-5 år ude i fremtiden i Danmark.
For batteriejere: Negative priser bliver en mere regelmæssig profit-kilde, ikke en sjælden bonus.
Bilaterale aftaler — direkte salg til vindmøller
En fremvoksende model er bilaterale aftaler mellem batteri-ejere og vindmølle-aktører. Eksempel:
- En vindmøllepark betaler 30-80 kr/MWh for at få deres overproduktion taget af batteriet
- Til gengæld får batteriet "gratis" energi at sælge senere i bedre prisede timer
- Win-win: vindmølleparken undgår curtailment, batteriet får billig ladning
Disse aftaler er typisk private og forhandles individuelt. De kan tilføje 50.000-200.000 kr/MW/år til batteriets indtjening — uden risiko, fordi det er en garanteret indtægt.
For at være attraktiv til sådanne aftaler skal dit batteri være:
- Fysisk tæt på vindmølleparken (samme nettilslutningspunkt eller på nærliggende grid-knude)
- Tilstrækkeligt stort til at absorbere relevante mængder (typisk ≥1 MW / 2 MWh)
- Drevet af en aggregator der har erfaring med bilaterale aftaler
Få et konkret bud på jeres potentiale
Svar på 4 spørgsmål — vi matcher jer med kvalificerede leverandører.
Hvad er jeres månedlige elregning ca.?
Et grovt skøn er fint.
Hvilke virksomheder bør overveje vindenergi-eksponering
Et batteri designet til at udnytte vindenergi-overproduktion er ikke for alle. Det giver bedst mening hvis:
- Du er placeret i Vestjylland (DK1) med tæt nærhed til vindkapacitet
- Du har solid nettilslutning der kan håndtere både ind- og udfeed
- Du har en aggregator der kan handle aktivt på spot- og intraday-markeder
- Din business case kan tåle volatilitet — vindenergi-arbitrage svinger kraftigt mellem år
Mindre attraktivt hvis:
- Du er primært på Sjælland (DK2) — strukturelt mindre vindenergi-overproduktion
- Du har begrænset nettilslutningskapacitet
- Du har behov for forudsigelig indtjening
Næste skridt
For at forstå spotpris-mekanikken dybere, læs energi-arbitrage forklaret og DK1 vs DK2. For den fulde markedsanalyse, se netbalancering forklaret.
Vil du undersøge co-location-muligheder eller bilaterale aftaler med vindmølle-operatører i jeres område, kan du få tilbud på erhvervsbatteri og spørge leverandørerne efter erfaring med vindenergi-koblede batterier.
